Blachmans forlovede fortæller om mørk fortid
Den smukke sangerinde har en fortid med antidepressiv medicin. Nu fortæller hun om den.
Det ser ud til, at kærligheden blomstrer på husbåden og i lejligheden på Vesterbro, hvor 56-årige Thomas Blachman og hans forlovede, Julia Werup, siden 8. september har kunnet nyde at være nybagte forældre til lille Zac.
Nu åbner den 32-årige sangerinde i et ærligt interview op om, hvor ulykkelig hun var i tiden, før hun mødte Blachman. For i 12 år var hun på antidepressiv medicin, og medicinen kom også til at præge graviditeten og fødslen. Det kan man læse i en artikel på sitet To The Moon, Honey, som er et digitalt fællesskab for kvinder, der er eller er på vej til at blive mødre.
SE BILLEDERNE: Her er Blachmans nyfødte søn
- Kontrasten mellem den, jeg var, da Thomas og jeg lærte hinanden at kende, og den jeg er i dag, er stor. Jeg var ulykkelig og drak for meget, fordi jeg netop havde mistet begge mine forældre. Denne kontrast var nok grunden til, at jeg gik i panik, da jeg opdagede, at jeg var gravid. Jeg tænkte, at nu var livet slut. Nu skulle jeg så være nogens mor – kunne jeg overhovedet det? Jeg tvivlede pludselig meget på mig selv som kvinde. Fra den ene dag til den anden, var mit liv ændret, udtaler Julia i interviewet.
Svenske Julia er både sangerinder og digter, og Blachman jazzmusiker, producer og garvet 'X-factor'-dommer. Derfor giver det god mening, at de to mødte hinanden i musikkens verden på en jazzklub i København og siden også har lavet musik sammen. Efter parret bekræftede forholdet, er både kærligheden og den store aldersforskel på 24 år blevet behandlet godt og grundigt i medierne.
LÆS OGSÅ: Blachmans kæreste om aldersforskellen: Ældre mænd er mere stabile
I det nye år kan vi se endnu mere til Thomas Blachman, når han tager fat på sin 12. sæson som 'X Factor'-dommer.