'Bachelor'-babe single igen: Chokerende brud

Fra den ene yderlighed til den anden. Det kom som et chok for Frida, da bruddet indtraf.

Lykken var stor, da HER&NU fangede Frida Bolm, der er kendt fra 'Bachelor', på en ferie med sin nye kæreste tilbage i oktober 2022. Men nu er lykken vendt, det forklarer Frida i en besked til HER&NU.

LÆS OGSÅ: Paradiso efter lægebesøg: Ikke hvad jeg havde håbet

- Jeg må indrømme, at det ikke er en helt nem proces, jeg er i lige nu. Det ene øjeblik er jeg ude for at købe de sidste sager, vi mangler til lejligheden, i IKEA, for at han det næste øjeblik samme dag kommer op fra øl-hygge med venner og siger, det nok er bedst, vi ikke er sammen mere, fortæller Frida, der derfor nu er single.

- Hvad der efterfølgende skete om aftenen, må jeg lade være privat for nu.

Bor i en kuffert

Frida forklarer dog, at hun er flyttet ud af parrets lejlighed.

- Jeg bor rundt omkring i en kuffert. Jeg har min egen lejlighed lejet ud indtil midt juli, fortæller Frida.

I et opslag på Instagram sætter Frida lidt flere ord på situationen.

- Det er mærkeligt, hvordan livet kan forandre sig på et splitsekund. Heldigt for mig så er jeg omringet af de bedste damer samt familie, så jeg ved også, at alt nok skal gå, selvom det selvfølgelig gør ondt, skriver Frida blandt andet i opslaget, som kan ses herunder: