
Amalie indspiller musikvideo på Fyn
Reality-dronningen har langt fra opgivet sin musikkarriere.
Amalie Szigethy har haft gang i karrieren siden sin medvirken i 'Paradise Hotel'. Reality-dronningen har blandt andet haft sit eget tv-program, 'Amalies Verden', på TV3, og derudover har hun gået målrettet efter en sangkarriere. I weekenden kommer hun lidt tættere på drømmen om en sangkarriere.
- Jeg arbejder som manager for Amalie og Lotte, og vi skal til fyn at optage musikvideo hele weekenden, afslører Juliane Axen overfor Realityportalen.dk.
LÆS OGSÅ: Amalie: Se min trutmund
'Simply Green'
Ifølge Her&Nu har Amalie mødt Adrian Sullivan, der er forsanger og musikproducer i Simply Green, i London, og skal man tro rygterne, så er Amalie udset til at få en stor rolle i videoen, ligesom muligheden for, at hun skal udfolde sit sangtalent, er åben.
Endnu vil Juliane ikke afsløre, hvilken rolle Amalie får i musikvideoen, men hun gør det klart, at det bliver en oplevelse.
- Det kan blive rigtig stort for Amalie, da det er et meget professionelt og stort projekt, slår hun fast.
LÆS OGSÅ: Amalie bombarderes med historier
En god ven af familien
Juliane kender Amalie og mor Lotte særdeles godt, og derfor er hun ideel som manager for mor og datter.
- Jeg er en god ven af familien, og jeg hjælper dem og kommer tit hos dem. Jeg hjælper dem med eventuelle fremtidige tv-projekter, Amalie skaffer jeg sponsorater og tager med ud på jobs, fortæller Juliane.