Foto: Bo Nymann

AFSLØRING: De skal med i junglen

Få overblikket over alle de kendte ansigter, der skal medvirke i nye realityprogram på TV3.

Allerede i november kunne HER&NU fortælle, at Henrik Qvortrup, Anni Fønsby og Jesper Skibby er en del af det hold af kendisser, som skal være med i TV3’s udgave af 'I’m a celebrity … Get my out of here'. Siden kom Amin Jensen også til.

Allerede i lufthavnen er konkurrencen gået i gang. Her ses Henrik Qvortrup med en dejlig edderkop på brystet.

Nu kan HER&NU afsløre resten af holdet, som lige nu er på vej ind i et fly i Kastrup for at rejse til Sydafrika, hvor optagelserne foregår de næste to uger.

LÆS OGSÅ: Se hvem der skal være vært på  'I’m a celebrity … Get my out of here'

En blandet landhandel

Og det er noget af en broget forsamling, casterne har fået sammensat: Ud over spindoktoren, brystbomben, cyklerytteren og entertaineren, er der også blevet plads til sangerinden Inez Gavilanes, skuespilleren Margrethe Koytu, realitystjernen Gustav Salinas, den tidligere fodboldspiller Allan Nielsen og ikke mindst danseren Stine Kronborg, der dog bor i Sydney og derfor støder til de andre i Sydafrika, hvor også programmets vært, Jakob Kjeldbjerg, står klar i kakitøj og vandrestøvler.

LÆS OGSÅ: Rygter: Qvortrup skal medvirke i nyt realityprogram

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.