45-årig tv-kok boede halvt år i mors kælder
Jesper Koch flyttede hjem til sine forældre igen for at kunne fokusere fuldt ud på sit arbejde.
– Fra januar til juni har jeg boet i kælderen ved min mor og far i Aabenraa. Så der har jeg bare haft en briks og kørt frem og tilbage. Det var super godt, og det var med til at gøre, at jeg kunne fokusere fuldstændig på hotellet, forklarer tv-kokken.
Mors fornemme forplejning
De mange sene arbejdsdage betød nemlig, at der kun var tid til at spise morgenmad hver morgen med forældrene. Arbejdsdagen sluttede som oftest først efter mors og fars sengetid, og selv efter hjemkomsten blev der arbejdet videre.
– Min mor vidste godt, at når jeg kom hjem, så skulle jeg lige sidde og arbejde en halv time, så var der lige lidt snacks, der var lige lidt gajol, og der var lige en lille danskvand, der stod inde ved sengen, griner kokken om forældrenes fine forplejning.
LÆS OGSÅ: Tina Lund langer ud efter ‘Forsidefruer’-babe
– Man skal jo vænne sig til som 45-årig, at ens mor og far sidder klar, når man kommer op til morgenmaden, og at ens mor vasker ens underbukser igen og lagde nyt sengetøj på, griner han videre.
Forlod familien
Jesper Kochs egen familie flyttede nemlig først ned til ham i Sønderborg i juli måned, hvor der var ved at komme så godt styr på hotellet, at Jesper ikke behøvede arbejde i døgndrift.
– Det var vigtigt, at de ikke var her, fordi så ville jeg savne dem på en anden måde. Også fordi jeg vidste, de havde det godt oppe i Århus, hvor Birgitte sørgede for, det fungerede, forklarer han.
LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’-stjerne har fået nok
LÆS OGSÅ: Oliver ligeglad med Gunnvør: Jeg har kneppet så mange kællinger siden