Kun et skarn ville ikke elske at få Sveriges lattermilde kronprinsesse Victoria på linjen en årle morgen under coronakrisen. Smid et par friske tulipaner, forårssol og en ægte ”prince charming” (Daniel) i puljen, og man har opskriften på det svenske kongehus' krisestrategi under pandemien. 42-årige kronprinsesse Victoria og 46-årige prins Daniel gør en dyd ud af at passe de royale pligter under coronakrisen via computeren fra hjemmekontoret (Foto: Ritzau Scanpix)
Træningsbuks og morgenhår er ikke noget, der finder vej til hjemmet kontoret hos Spaniens fotogene kongefamilie, der - som altid - er nypoleret, velfriseret og top-soigneret under deres utallige videokonferencer under coronakrisen (Foto: Ritzau Scanpix)
Nypudset messing, ædle træsorter og kongerigets mest eventyrlige tapet (fra Iksel Decorative Arts) – der var ikke et øje tørt hos inspirationshungrende indretningsentusiaster, da dronning Máxima slog fløjdørene op for sin hjemmearbejdsplads på Huis ten Bosch paladset. Trods de sublime omgivelser forskanser 48-årige Máxima sig ikke bag paladsets mure under coronakrisen. Iført værnemidler og på behørig afstand passer hun også sine officielle pligter ude i virkeligheden, som hun blandt andet har besøg Røde Kors (Foto: Ritzau Scanpix)
Nej, det er ikke Hollywoodstjernen Gwyneth Paltrow, men en morgenfrisk kronprinsesse Mette-Marit uden makeup, der sammen med gemalen kronprins Haakon for nylig holdt videokonference med norske skolelærere om fjernundervisning (Kongehuset.no)

Se de kongelige hjemmekontorer

Se hvem af de royale, der sidder bag skærmene på hjemmekontorene.

Da dronning Margrethe i begyndelsen af coronakrisen hold sin tale til nationen, opfordrede hun blandt andet til at vise sammenhold ved at holde afstand. Det er også et mantra, som resten af Europas kongehuse praktiserer under pandemien, hvor de officielle pligter oftest klares fra hjemmekontoret. Se billederne i arkivet. LÆS OGSÅ: Lukas Grahams lyspunkt: Blevet far igen LÆS OGSÅ: Er du den nye 'MasterChef 2021'?