'Vild med dans'-stjerne i stor sorg
Michael Olesen åbner op omkring sit store tab.
2024 har fået en noget sorgfuld begyndelse for 'Vild med dans'-stjernen Michael Olesen.
LÆS OGSÅ: Hyldet efter stor afsløring i nytårstale
Han skriver nemlig i dag på sin Instagram, at han har mistet sin far.
- Kære far. Jeg sidder her i mørket i skæret fra et stearinlys og græder, for du er her ikke mere nu, og vi savner dig allerede så utrolig meget! Vi var alle omkring dig, da du tog din sidste vejrtrækning, og rummet var fyldt med kærlighed og mange tårer, indleder han det rørende opslag.
I opslaget har han delt en lang række billeder af sin far og familien, og i teksten mindes han de gode tider, de har haft sammen.
- Vi har alle grædt så meget det sidste døgn, men vi har også grint og mindes dig, og hvordan du har sat et stor aftryk i os alle med dit altid festlige, fjollede, men meget kærlige og betænksomme væsen. Du har haft et fantastisk liv med mor og oplevet SÅ meget, for du ville ikke gå glip af noget - hvilket er endnu en ting, Thomas og jeg nok har arvet fra dig - så selvfølgelig skulle du også lige nå og have nytåret og dronningens nytårstale med, skriver han og afslutter:
LÆS OGSÅ: Tobias Dybvad skal være far igen
- Vi elsker dig, vi savner dig, du vil altid være i vores hjerter og forsat være den lille stemme, som presser mig til at gøre mit allerbedste hver gang. Nu vil jeg gå ind og vække Felix og give ham et kys fra dig, for jeg ved, hvor meget han elskede sin jarjar.
I kommentarfeltet er det væltet ind med kondolencer og kærlige ord fra blandt andre 'Vild med dans'-kollegaerne Mille Funk, Camilla Dalsgaard, Damien Czarnecki, Claudia Rex, Morten Kjeldgaard og Jenna Bagge.
LÆS OGSÅ: Gav kongen besked - men sagde intet til veninden
Du kan selv læse opslaget herunder: