Tilbage i 'Vild med dans'

Nu er legenden igen retur i programmet - dog i en anden rolle end den, han havde håbet på.

Da årets 'Vild med dans'-hold skulle sættes, var der desværre ikke plads til veteranen Michael Olesen, og det må siges at være en nyhed, der stak den professionelle danser en smule i hjertet.

LÆS OGSÅ: Kendt fra tv: Ulven Peter viser kæresten frem

- Jeg elsker 'Vild med dans' og alt, det kan, og det er en meget stor del af mig. Derfor er jeg også oprigtigt ked af ikke at skulle være en del af VMD og få lov til at fejre 20 års jubilæet sammen med min VMD-familie, lød reaktionen fra dengang fra ham.

Men nu ser det ud til, at der bliver slikket lidt i sårene, for Michael har nemlig fået lov at være med i aftenens program som gæstedommer.

'Vild med dans'-stjernen har da også 15 sæsoner i skoene som professionel danser, og i 2017 gik han hele vejen og vandt med Sofie Lassen-Kahlke.

Der er en mening med tingene

For to uger siden var Michael også taget en tur i 'Vild med dans'-studiet for at heppe på sine gamle kollegaer, og da var det en ambivalent danser, der var en tur på den røde løber.

LÆS OGSÅ: Forelskede sig under realityshow: Nu er de kærester

- Jeg ville vildt gerne have været med til jubilæumsshowet. Det har jeg sagt lige fra starten. Nu er jeg her til at fejre det, og så har jeg også haft en lille fod med i det, så det er skønt, lød det fra Michael, der dog er klar som danser igen til næste sæson.

- Nogen gange er der en mening med tingene. Jeg har brugt meget tid med min søn. Han er 2,5 år gammel, så der er krudt i røven. Så havde jeg lavet 'Vild med dans', så havde jeg ikke haft tid til det. Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget.

LÆS OGSÅ: Se billedet: Morten Spiegelhauers hemmelige familie