Christiane Schaumburg-Müller & Sarah Grünewald er atter værter på 'Vild med dans' 2020 (Foto: Henrik R. Petersen)
Christiane Schaumburg-Müller & Sarah Grünewald er atter værter på 'Vild med dans' 2020 (Foto: Henrik R. Petersen)

To store 'Vild med dans'-stjerner udgår

Vi er vant til at se Mie Martha Moltke og Michael Olesen i 'Vild med dans', men sådan bliver det ikke i år. Nu forklarer de, hvorfor de har valgt at takke nej til endnu en sæson.

Tidligere på dagen kom det frem, hvilke professionelle dansere vi i år kan opleve på gulvet, når 'Vild med dans' skydes i gang den 10. september.

Er man fast seer af programmet, vil man hurtigt bemærke, at to store navne ikke er at finde på listen. Det drejer sig om Michael Olesen og Mie Martha Moltke.

LÆS OGSÅ: UUH! Stine klar til 'Bachelorette'

Michael Olesen var for første gang med i 2007, og siden er det blevet til 13 sæsoner. Men han har valgt at springe 2021's 'Vild med dans'-eventyr over, da han den 22. juli for første gang blev forældre sammen med sin partner Joan Divine.

- De sidste 14 år har jeg været så privilegeret at lave 'Vild med dans'. Den 10. august starter træningen for dette års 'Vild med dans', og det bliver for første gang i 15 år, som mange nok har regnet ud, uden min deltagelse. Jeg elsker alt ved 'Vild med dans', og det er en kæmpe stor del af mig og mit liv, fortæller den erfarne danser og nybagte far i et opslag på Instagram.

LÆS OGSÅ: 'Årgang 0'-Mathilde tager springet: Jeg har villet det i lang tid

Artiklen fortsættes under billedet...

'Vild med dans'-danser Michael Olesen og kæresten Joan Divine (Foto: Anthon Unger)
'Vild med dans'-danser Michael Olesen og kæresten Joan Divine (Foto: Anthon Unger)

Nu skal han i stedet bruge det næste lange stykke tid på at nyde tiden med sin lille familie.

Også 40-årige Mie Martha Moltke skal lave noget andet i efteråret. Hun er den kvinde, der har været med flest gange i 'Vild med dans'. Baben var med siden sæson 2 blev vist i 2005, 15 sæsoner er det blevet til, og om kort tid blændes der altså op for sæson nummer 18.

LÆS OGSÅ: SE HER: Christian Degn viser kæresten frem

Flere gange har Mie forsøgt at sige fra, men det er svært, når kærligheden til programmet er stort.

- Men glæder mig til at se med fra sidelinjen. Jeg har så mange hjerte-projekter, visioner og passioner, som jeg skal have ført endnu mere ud livet, og derfor har jeg valgt ikke at lave 'Vild med dans', når de starter op igen snart, skriver hun på Instagram, hvor hun også takker og understreger, at programmet har været med til at ændre hendes verden.

Wafande & Mie Moltke dansede sammen i 2020. (Foto: Anthon Unger)
Wafande & Mie Moltke dansede sammen i 2020. (Foto: Anthon Unger)

LÆS OGSÅ: Klar til nyt eventyr: 'Klovn'-stjerne har solgt huset

'Vild med dans' har premiere den 10. september på TV 2 og TV 2 PLAY. Den 26. november er der finale.