'True Love'-par tager stort skridt i forholdet

Det går forrygende for det forelskede realitypar.

Snart er det slut med proppede skabe, at vente på hinanden foran spejlet og at gå hele vejen rundt om sengen for Josefine Jensen og Nicolai Larsen, der fandt hinanden for rullende kamera i datingprogrammet 'True Love' forrige år.

LÆS OGSÅ: Efter lang tavshed: Nu er Casanova tilbage

Det deler parret i et fælles opslag på deres Instagramprofiler.

- ENDELIG fandt vi drømmehuset! Nu skal vi bare vente, skriver de til en video, hvor de viser de ting, de glæder sig til at slippe for, når de snart rykker til noget større.

Til Realityportalen uddyber Josefine, at der lige mangler det allersidste, før handlen går igennem, men parret er fortrøstningsfulde.

- Huset er helt endeligt vores på mandag, så pt. render vi og krydser fingre for, at de sidste detaljer går igennem med advokat og vurderingsmand/bank, da vi skal i gang med en lille renovering, forklarer hun og tilføjer, at de dog tidligere ikke har været helt så heldige i købsprocessen.

- Vi har haft kigget på huse løbende det sidste halve år, og har faktisk også været tæt på at købe et andet hus tidligere, som ikke endte med at blive vores.

LÆS OGSÅ: IKKE SET PÅ TV: Oh Land forsøgte at stoppe Nicolaj

Artiklen fortsætter under billedet...

Parret kan flytte ind i huset senest 1. juni, og med deres store beslutning om at få børn i fremtiden og en forlovelse i sigtekornet, er de nu også klar til at skifte lejlighedslivet ud med hus og have.

- Vi mangler virkelig plads, og vil gerne skabe et rigtigt “hjem” sammen, som vi skal leve i som familie og med børn på et tidspunkt forhåbentligt, forklarer Josefine.

Kort tid efter parret var retur fra optagelserne i 'True Love'-villaen i Italien, flyttede de sammen i Josefines lejlighed i Odense, og det er også i det område, de har fundet drømmehuset.

- Det, vi er faldet for ved lige præcis det her hus, er, at det er sådan et ægte charmerende familiehus, som en rar familie har haft i rigtig mange år. Det ligger i et område, hvor alt er lige i nærheden, og så er det en stille villavej, afslutter hun.

LÆS OGSÅ: Julie Zangenbergs store beslutning: Skal have fjernet brysterne

Du kan selv se parrets opslag herunder: