Baris Balo deltog i 2019 i 'Robinson Ekspeditionen'. (Foto: Janus Nielsen)
Baris Balo deltog i 2019 i 'Robinson Ekspeditionen'. (Foto: Janus Nielsen)

'Robinson'-stjerne skal være far

'Robinson'-deltageren kan inden længe tilføje en ny titel til sit CV.

Baris Balo Bicen , der i 2019 fik en 14. plads i 'Robinson Ekspeditionen' har holdt på en hemmelighed.

Det afslører han og kæresten Line i et fælles Instagram-opslag, hvor det fremgår, at de skal være forældre.

LÆS OGSÅ: Sussi om ny kæreste: Leo har en finger med i spillet

Artiklen fortsætter under videoen.

Her står det også klart, at den lille ny melder sin ankomst i april 2024.

Hvorvidt, der gemmer sig en dreng eller pige i babybulen, er endnu uvist, fortæller Baris til HER&NU/Realityportalen og sætter lidt ord på sin nye rolle:

- Det er en helt urealistisk, men samtidig livsbekræftende, følelse. Nogle gange, specielt som mand, kan man godt have lidt for meget fart over feltet og mange bolde i luften, og man går bare og mangler en grund til at hive lidt i håndbremsen og leve i nuet og være til stede, fortæller han og tilføjer:

- Det håber jeg lidt, mit kommende barn vil gøre for mig.

LÆS OGSÅ: Martin Johannes Larsen har fravalgt børn: Jeg er ikke skruk

'Robinson'-deltageren er da heller ikke i tvivl om, at æblet ikke vil falde langt fra stammen.

- Han/hun kommer til at være fuld af energi og glæde lige som sin far, og fuld af kærlighed og menneskelighed lige som sin mor.

LÆS OGSÅ: Geggo viser helt ny side: Jeg har altid pakket det ind

For den vordende far er det da også en årelang drøm, der går i oplevelse.

- Jeg har villet have børn siden jeg var 20 år, men har aldrig været et sted i livet eller med nogen, hvor jeg har følt, at nu var tiden inde, før nu, fortæller Baris.

LÆS OGSÅ: I babylykke: Komiker er blevet far