Baris - 25 år - MMA-fighter - Albertslund. (Foto: Janus Nielsen)
Baris - 25 år - MMA-fighter - Albertslund. (Foto: Janus Nielsen)

Realityfyr har mistet kørekortet

Nu venter han på, at han kan generhverve sig kørekortet for anden gang.

Den tidligere 'Robinson Ekspeditionen'-deltager og kommende 'Stjerne Boksning'-deltager Baris Balo Bicen kunne godt være i bedre humør for tiden.

- Jeg har desværre mistet kørekortet for anden gang, fortæller Baris til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Skuffet Teitur: Asbjørn har løjet over for mig

Første gang mistede Baris sit kørekort var, da han som 18-årig ikke opdagede, at Roskilde-motorvejen stoppede og derfor kørte for stærkt på en landevej. I 2019 fik han så en betinget frakendelse af kørekortet for den gamle forseelse. Han generhvervede kørekortet, men for nylig var den så gal igen.

- Lige efter jeg havde åbnet Don Jones (Baris' tidligere donutforretning, red.), så blev jeg ringet op om natten af en mine kammerater, som både havde set og hørt, at ruden på min butik var blevet smadret, så jeg fór op, fortæller Baris, der troede, at han ude på landet om natten kunne tillade sig at suse afsted i bilen.

- Jeg fløj afsted, jeg holdt sgu ikke igen med kilometerne. Jeg nåede 600 meter væk fra, hvor jeg startede, inden en politibil som åbenbart havde holdt stille der, så at jeg kørte forbi, og så fik jeg taget kørekortet igen, denne her gang ubetinget, forklarer Baris.

Sådan så det ud, da Baris gamle butik var blevet smadret

I august 2020 åbnede Baris' donutforretning, Don Jones, som var plaget af hærværk fra start (Foto: Privat)
I august 2020 åbnede Baris' donutforretning, Don Jones, som var plaget af hærværk fra start (Foto: Privat)

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Så søde var 'Forsidefruerne' som børn

Generhverver for anden gang

Derfor er Baris for tiden nødt til at lade sig afhænge af offentlig transport, og det er han bestemt ikke begejstret for. Derfor glæder han sig til at kunne køre rundt selv igen.

- Nu venter jeg så på, hvornår jeg kan få lov til at tage mit kørekort igen, forklarer han.

LÆS OGSÅ: Er det dig? 'Robinson Ekspeditionen' søger nye deltagere

Baris understreger dog, at han normalt altid overholder færdselsreglerne til punkt og prikke, men at han har været uheldig at blive opdaget, de gange han så har kørt for stærkt.

- Man må jo bøde for sine ulovligheder. Det er fair, der er ikke så meget at gøre der. Jeg har en onkel, der er kørelærer, så så snart jeg får grønt lys, så har jeg kørekortet indenfor meget kort tid, slutter han.

LÆS OGSÅ: Taler ud om tragedie: Rystet af dødsfald