Mascha Vang søger hjælp til stort dilemma
Bloggeren Mascha Vang er nervøs for, om hun deler for meget reklameindhold. Hvad mener du?
Selvom flere influencers arbejde består af lækre rejser til eksotiske rejsemål eller eklslusive oplevelser i samarbejde med virksomheder, så slår bloggeren Mascha Vang fast i et nyt blogindlæg, at der er tale om et samarbejde og ikke en decideret ferie, når hun er ude på opgave. Hun skal levere det indhold, som hun aftaler med samarbejdspartneren på forhånd, men nogle gange fører aftalen til et dilemma, fortæller hun.
LÆS OGSÅ: Ny økonomisk plan: Her er Mascha Vangs vilde investeringer
Under weekendens tur blev bloggeren for eksempel booket til at levere fem Instagramopslag, 10 stories á 15 sekunder og et blogpost. Trods den varierede og mangfoldige dækning føler Mascha dog nogle gange for at dele mere end det aftalte, og derfor spørger hun nu sine følgere til råds.
- Allerede på førstedagen havde jeg lavet mere end de 10 storys, og jeg har jo for pokker nok 100 billeder, jeg gerne vil dele på bloggen. Men det bliver også meget i én blogpost, og ville efter min mening være meget bedre at splitte op i tre, så der er en blog fra hver dag, foreslår Mascha på sin blog.
LÆS OGSÅ: Troels: Derfor var mit første møde med Mascha unikt
Der skal stå reklame på alt
Mascha uddyber, at selvom hun kun er booket til et bestemt antal opslag, så er hun stadig forpligtet til at skrive reklame på alle de opslag, blogs og storys, hun laver udover aftalen - også selvom hun ikke får hele opholdet gratis, men derimod en rabat, der svarer til den slags deal, andre kan købe, fortæller hun.
- Det er naturligvis noget der kommer kunden tilgode, at jeg er så begejstret for oplevelsen, at jeg overleverer, men spørgsmålet er, om det også er til gavn for dig, eller om du ser det som en gene, at jeg poster mere end “nødvendigt”, undrer Mascha sig og henvender sig direkte til sine følgere:
LÆS OGSÅ: Silas og Nicolai: Kærligheden startede for ti år siden
- Jeg er derfor interesseret i at høre hvad der føles bedst i den anden ende, af hvor jeg befinder mig - om jeg skal poste resten af mine storys og dele billederne ud over flere indlæg, eller om du/I anser det som spam, fordi der står reklame på alt ekstramaterialet også, eller om det er ligegyldigt og velkomment?
Hvad mener du - laver Mascha for meget reklame? Afgiv din stemme herunder.
LÆS OGSÅ: Ung mor afslører stor nyhed