'Kærlighed hvor kragerne vender'-par taler ud om graviditeten

Kresten og Mia er ovenud lykkelige over, at de skal være forældre

Det har været et begivenhedsrigt år for Kresten Petersen og Mia Lyngø Rasch. Deres kærlighed blomstrede for åben skærm, hvor de havde hele Danmark med på sidelinjen. De blev kendte ansigter, Mia flyttede til Sjælland, og nu venter parret deres første barn.

LÆS OGSÅ: Ung mor i chok: Sønnen alvorligt syg

Det afslørede Mia i aftes på Instagram med et billede af Kresten, der havde et scanningsbillede i hånden. Nu uddyber Mia overfor Realityportalen / HER&NU og afslører kønnet.

- Vi venter en lille dreng. Vi har det dejligt og er meget glade for alt, der nu sker for os. Vi har hele tiden haft den holdning, at skete det, så skete det, og så var det mere end velkommen, fortæller Mia.

Vil gerne tilbage til Jylland

Da vi mødte Mia i fredags til reality-sommerfest i Holbæk, fortalte hun, at flytningen til Sjælland ikke har været helt nem.

LÆS OGSÅ: Mia flyttede for kærligheden: Nu vil hun hjem

- Det er slet ikke mig at bo herovre. Jeg kender ingen. Vi skal tilbage til Jylland på et tidspunkt, slog hun fast. Men graviditeten betyder ikke, at flytningen er lige rundt om hjørnet.

- Vi starter livet som forældre på Sjælland, men håber stadig på et tidspunkt at få lokket Kresten med til Jylland, jeg håber dog ikke, det ligger pokkers langt ude i fremtiden, lyder det fra Mia.

Parret har endnu ikke fundet et navn til deres kommende søn, som efter planen skulle komme til verden til december.

- Det har vi ikke endnu. Jeg tror, det handler om, at vi lige skal blive enige om det helt rigtige.