Foto: Privat
Foto: Privat

'Gift ved første blik'-stjerne vinder fornem pris

Den tidligere tv-stjerne er blevet en stjerne indenfor bekæmpelse af kræft hos børn.

Den tidligere 'Gift ved første blik'-deltager Jakob Bay, som blev gift med Katrine Aakjær Nielsen for rullende kameraer i 2014, har igennem ni år haft hjertebarnet FundRacers.

LÆS OGSÅ: Friede til Reality Awards: Nu skal de giftes

Her samler han penge ind til Børnecancerfonden, og forleden kulminerede hans arbejde, da han blev kåret som årets ildsjæl 2023 af netop Børnecancerfonden. Men det er ikke en titel, Jakob er kommet sovende til.

LÆS OGSÅ: 'Robinson'-Majbritt afslører: Pengene er brugt

- Det er et projekt, jeg driver i fritiden ved siden af mit “rigtige” job som 5G Innovation Manager. Jeg har fra start af haft to formål med projektet: At indsamle så mange penge som muligt til Børnecancerfonden. Altid direkte og ubeskåret, det vil sige, at jeg betaler alle udgifter af egen lomme. Indtil nu har jeg doneret mere end 2.6 millioner, fortæller Jakob og tilføjer:

- Det andet mål er at gøre en forskel direkte for de berørte børn og deres familier. Så hvert år til jul tager jeg op på Riget på børnekræft afdelingen og spiller banko med ungerne og deler legetøj ud.

Fantastisk bekræftelse

Der er da heller ingen tvivl om, at Jakobs store arbejde gør en forskel. Derfor blev han onsdag hyldet til forskningens dag, hvor der blev uddelt en faglig ildsjæls pris og en frivillig ildsjæls pris, og den sidste gik til Jakob.

LÆS OGSÅ: Lene Beier åbner op: Nu er han i bedring

- Det var helt fantastisk med anerkendelsen, og det er helt sikkert et af de øjeblikke, jeg aldrig glemmer. Det er fantastisk at få bekræftet, at det jeg laver virker og rent faktisk gør en forskel. Det giver også en kæmpe motivation til at fortsætte og gøre en endnu større forskel i fremtiden. Så jeg håber bare at jeg kan gøre projektet endnu større og få endnu flere til at sprede det gode budskab.

Udover sit frivillige arbejde og almindelige arbejde lever Jakob et aktivt liv, hvor han har planer om at bestige Mount Everest i 2025, så det er han ved at træne op til.