Efter svømme-exit: Sarah Bro afslører svær identitetskrise

Den tidligere elitesvømmer har haft stor gavn af at medvirke i 'Shaolin'.

Den tidligere elitesvømmer Sarah Bro, 27, er aktuel i TV 2-programmet 'Shaolin' - en personlig livsrejse, hvor deltagerne lærer meget om sig selv.

LÆS OGSÅ: Historisk dag: Kaspar og Lambangs kamp er vundet

Da Sarah Bro fik den mulighed, kunne hun ikke sige nej.

- Det virkede som en stor mulighed for et afbræk i den verden, jeg lever i og få noget tid til fordybelse, fortæller Sarah til HER&NU og tilføjer:

- Især efter jeg kom hjem, har jeg reflekteret meget over, hvordan mit liv har set ud. Efter jeg stoppede med at svømme, har jeg været ivrig for at finde ud af, hvad jeg skal nu, og hvem jeg nu skal være - jeg ville være alt andet end svømmeren Sarah.

Ifølge Sarah gav 'Shaolin'-oplevelsen hende et rum og fokus til fordybelse i, hvem hun i virkeligheden er.

- Jeg har brugt lang tid på at finde ud af, hvilken knage jeg har skullet hænge min identitet på bagefter elitesporten, og den rejse har været virkelig opslidende og psykisk hård for mig selv, fortæller Sarah, der i dag føler, hun har fundet knagen.

- Jeg føler faktisk, jeg har større lyst til at vende tilbage til svømmeren Sarah - ikke at jeg laver et comeback, men jeg kan virkelig mærke en connection til mit gamle virke, og jeg kan mærke en mavefornemmelse af, det er der, min passion ligger i stedet for at gå og lege, jeg er alt muligt andet.

LÆS OGSÅ: Babylykke: Rasmus Seebach skal være far igen

Ifølge Sarah har hun været mere optaget af, at være noget andre forventede, end hvad hun selv drømte om.

- Jeg troede, jeg skulle være en modemus og lave alt muligt, men det understregede den her konflikt, jeg var i om min personlighed, at det skulle jeg ikke, forklarer Sarah og afslører sin egen drøm:

- Jeg drømmer om at være med til at dække OL og arbejde meget mere med sport og atleter i fremtiden og finde tilbage til mit DNA.

Se 'Shaolin' hver mandag kl. 20.00 på TV 2 eller TV 2 PLAY.

LÆS OGSÅ: Se videoen: Mads Mikkelsen overrasker på den røde løber