Historisk dag: Kaspar og Lambangs kamp er vundet
I dag er en historisk og lykkelig dag for mange.
- I dag kommer den politiske udmelding, vi har ventet på siden 2016, hvor vi begyndte at debattere den manglende mulighed for at blive registreret som fædre til vores fælles børn, sådan indleder Kaspar Arianto et opslag på Instagram.
LÆS OGSÅ: 'Gift ved første blik'-Steen afslører: Overvældende tilbud
Kaspar og hans mand Lambang har via en rugemor i USA og anden ægdonor fået tre børn. Først tvillingerne Java og Atlas og sidste år lillebror Alvar.
De tidligere regler har betydet, at Kaspar og Lambangs to tvillinger, Java og Atlas, ikke har været registreret som søskende, selvom de har samme ægdonor. Generelt har den ikke registrerede far været meget begrænset med børnene i det offentlige system.
- Jeg kan ikke tage Alvar med til lægen, jeg får ikke prøvesvar fra lægen. Jeg har ingen rettigheder i det offentlige, fortalte Kaspar i morges i 'Go Morgen Danmark'.
På baggrund af en dom ved den europæiske menneskerettighedsdomstol og ekspertarbejdet i kølvandet på det rekordstøttede borgerforslag om medfaderskab, har regeringen og næsten alle øvrige partier landet en bred aftale. En aftale, som giver børn født af en udenlandsk bærer ret til begge deres forældre her i Danmark - uanset køn.
- Det betyder meget, at vi bliver anerkendt for den familie, vi er - også juridisk. Det giver en tryghed, fortalte Kaspar fortsat.
LÆS OGSÅ: 'Huset' vinder altid: Dansk tv-serie høster tre store'Robert'-priser
De nye regler er ikke kun fremtidige, men fungerer også med tilbagevirkende kraft.
- Samtidig udbredes medfar-begrebet til familier som vores med tilbagevirkende kraft: Dermed kan eksisterende og ikke kun fremtidige børn registreres. Børn som Atlas, Java og Alvar, skriver Kaspar i opslaget og tilføjer:
- Én familie i hjertet OG på papiret. Ikke længere splittet i to familier med en enlig far i hver og børn, der ikke står anført som søskende. Ingen venten i årevis i håbet om MÅSKE at kunne stedbarnsadoptere vores egne børn. Nu gryr en helt ny udsigt til tryghed.
LÆS OGSÅ: Sød tanke: Mads Mikkelsen gav sin Robert videre
Se hele opslaget herunder: