Bemærkede du detaljen? TV 2 med hjælpende hånd i 'Forræder'
Seerne får lidt hjælp i den nye sæson.
Sæson to af 'Forræder' er netop rullet over skærmen.
Mange ting ligner sig selv på Hvedholm Slot, hvor optagelserne finder sted - men på skærmen er der sket en lille, men muligvis meget tiltrængt ændring.
LÆS OGSÅ: Mette Sommer i feriemareridt: Pisse bange
Da den første danske udgave af 'Forræder' havde premiere sidste år, var der nemlig mange regler at holde styr på for seerne, og særligt én undren gik igen.
For hvad er sølvbarrene, som deltagerne afsnit efter afsnit kæmper for at samle sammen, egentlig værd? Det herskede der stor tvivl om i sæson et.
I år har TV 2 dog valgt at tage seerne i hånden.
Her bliver det nemlig opgjort på skærmen præcis, hvor mange penge deltagerne har samlet ind, når nye sølvbarrer ryger i puljen.
Skulle man dog alligevel have svært ved hovedregningen, så er her en ekstra servicemeddelelse:
En sølvbarre er 3000 kroner værd.
LÆS OGSÅ: 'Vildmarken'-deltager afslører: Så mange penge får man for at være med
Præmiepuljen kan maksimalt lyde på 200.000, hvilket må betyde, at der er omtrent 66-67 barrer i spil. Pengene doneres til et velgørende formål efter spillets afslutning.
Men hvorfor er det lige netop sølvbarrer, der skal indsamles?
LÆS OGSÅ: 'Bachelorette'-Morten afslører: Dater TV 2-kendis
Det skyldes ifølge TV 2, at sølv knytter sig til både forræderier og mystik, når man ser tilbage i historien. Blandt andet, da forræderen Judas modtager sølvpenge for at afsløre, hvor romerne kan finde Jesus.
Ydermere er der også myter om, hvorvidt vampyrer tåler sølv.
Barrerne er bygget helt særligt til 'Forræder' med afsæt i en vaskeægte en af slagsen, der er størrelsestilsvarende. En sådan ville koste omtrent 3000 kroner at erhverve sig, hvorfor det altså også er værdien, spillets barrer har.