'Vildmarken'-Rasmus afslører: Sådan kom René tilbage
Efter to ture i den norske vildmark tog Rasmus Christiansen en god ven med hjem til Jylland.
Hjemme hos Rasmus Christiansen, 44, står der en gren, som minder lidt om en langhalset dinosaur. Grenen hedder René, og Rasmus fik den af sin kammerat tilbage i 2019, før han første skulle være med i ”Alene i vildmarken”. René endte med at være Rasmus’ bedste ven, mens han var afsted, og nu er Rasmus tilbage i programmet, hvor han fik et glædeligt gensyn med sin gamle ven.
Artiklen fortsætter under videoen...
LÆS OGSÅ: Trist nyhed: Dario Campeotto er død
– Jeg havde egentlig efterladt René, da jeg tog hjem sidste gang. Men da jeg kommer derop denne gang, spørger en af kameramændene, om jeg ved, at René står inde i produktionstraileren. Så er der en af deltagerne fra et af de andre programmer, der har fundet René, da de kom op til mit gamle habitat, fortæller Rasmus ved spisebordet i sit hjem tæt på Esbjerg.
LÆS OGSÅ: Jada afslører: Derfor kan jeg ikke holde ud at se ‘X Factor’
Det er ikke kun René, som Rasmus har fået med hjem. Når man sidder der, helt alene i den norske natur, så er der ikke mange andre at snakke med end sig selv. Og her er Rasmus blevet mindet om, hvad der er vigtigt i verden.
Artiklen fortsætter under billedet...
– De her to ture har virkelig været med til at minde mig om de små ting. Hvad er de sande værdier? Det handler om at møde dagen med åbne arme, at tro på det gode, også i andre mennesker, kontra at møde verden med en lukket indstilling og tro, at det du vil mig, det ikke er godt. Man skal holde ved, at du vil mig godt, og jeg vil dig godt, og på den måde gå livet i møde.
LÆS OGSÅ: Blachman 60 år: Flere 'X Factor'-venner fejrede ham
Indre ro
For flere af programmets deltagere er det indstillingen og det psykiske aspekt af isolationen, der næsten bliver det værste. Men Rasmus udviser en særlig evne til konstant at bevare roen, selv når vildmarkslivet viser sig fra sin grumme side. Denne evne er noget, Rasmus allerede havde i rygsækken, da han tog afsted.
– Jeg er uddannet pædagog, og jeg har arbejdet på en børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling i seks år. Der har jeg lært rigtig meget ved at være i vanskelige og pressede situationer, både med unge men også med deres forældre. De er jo i den vanskeligste situation nogensinde, når det er deres børn, der sidder der, og man er magtesløs.
Artiklen fortsætter under billedet...
– At sidde og tale med forældre og deres børn, der skal man om noget bevare roen, og være rolig og tale roligt, for der er kaos nok i dem. Det nytter ikke, at jeg ikke har ro. Så der har jeg lært rigtig meget om at bevare roen, siger han.
LÆS OGSÅ: Tog drastisk beslutning efter 'Først til verdens ende'
Stærk strik
Den hjemmestrikkede hvide og blå trøje er blevet Rasmus' tro følgesvend. Han har fået den af sin svigermors veninde Irene Nielsen, og havde den på begge gange, han var ”Alene i vildmarken”. Og naturligvis også, da HER&NU kommer på besøg. Udover den blå strik har Rasmus også en trøje i brun og en i hvid.
LÆS OGSÅ: Trodsige rekrut Hausgaard: Ruskede
tremmer
DR holder i denne uge programpause, men 'Alene i vildmarken' er tilbage på tordag i næste uge kl 20.00 på DR.