Træt af hemmeligt forhold: Sy Lee sætter sidste frist

Realitydarlingen ønsker at være 100 procent offentlig med sin nuværende kæreste denne gang. Koste, hvad det vil.

Kærligheden går stille og roligt fremad for realitypersonligheden Sy Lee.

Siden december sidste år har Sy Lee nemlig både haft et romantisk, men også hemmeligt forhold til en fyr, der dagligt har sin færden inden for sportens verden.

LÆS OGSÅ: Line Maria afslører: Holdt for nar i et halvt år

Og selvom Sy Lee har haft hemmelige og brogede forhold med tre sportsmænd førhen - i henholdvis årene 2018, 2020 og 2022, hvor han også brød med dem - så er der alligevel noget anderledes ved fjerde gang.

For Sy Lee er nu mere bevidst om, hvad han søger i kærlighedens tegn, og det stiller også krav til den mand, han ser nu. Han har endda sat en tidsramme for det seneste forhold, hvis parterne ikke tager det til næste niveau.

LÆS OGSÅ: Vender hun tilbage i 'Forsidefruer'?

- Det næste skridt er 100 procent, at jeg gerne vil flytte sammen og blive offentlig. Det er i hvert fald målet. Men jeg skal ikke gå rundt og vente. Så jeg har givet mig selv en deadline. Hvis der ikke sker noget til næste år, så må jeg revurdere, om det er noget, jeg skal satse på, fortæller Sy Lee til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Begyndte til psykolog efter 'Robinson': Min kone var nervøs

Skal ofre sig

Hans nuværende kæreste er også forsigtig med at afsløre sin seksualitet offentligt, men han tager små skridt i den retning.

- Han er desværre ikke helt ude omkring sin seksualitet. Det en kamp for ham, men han er dog ude med det over for sine nærmeste venner og familie. Jeg har mødt familien, og de har taget pænt imod mig. Jeg kan se mig selv i den familie. Spørgsmålet er bare, om han selv er villig til at ofre det (at være offentlig med Sy Lee, red.) for mig og sin karriere.

LÆS OGSÅ: Pernille Nygaard i tårer: Hårdt farvel til jobbet

Sy Lee er en del af årets 'Good Luck Guys'-cast sammen med andre kendte personligheder som Pernille Nygaard, Micky Skeel, Jeppe Risager, Elvira Pitzner og Thalia Pitzner.

Programmet får premiere den 10. november på Prime Video lige HER.