Martin og Sunnvá fra 'Nybyggerne' 2020.
Martin og Sunnvá fra "Nybyggerne" 2020.

'Nybyggerne'-par om flytning: Vi er glade for, vi tog skridtet

Nu har Sunnvá og Martin Dahl Rasmussen taget det første spadestik og flyttet til Færøerne.

For ægteparret Sunnvá og Martin Dahl Rasmussen, der vandt boligprogrammet 'Nybyggerne' på TV 2 tilbage i 2020, er tiden i Danmark samt deres 129 kvadratmeter store 'Nybyggerne'-hus i Silkeborg, et afsluttet kapitel for nu.

LÆS OGSÅ: Lene Beier åbner op: Nu er han i bedring

Artiklen fortsætter nedeunder videoen...

Tilbage i august i år satte det færøske par nemlig deres bolig til salg for 3.195.000 kroner, da parret efter 3 år i Silkeborg mærkede et kraftigt afsavn til hjemlandet, og de ønskede at flytte tilbage. Ikke desto mindre blev længslen også styrket af, at de sidste år fik deres første barn, Kristian.

På Sunnvá Dahl Rasmussens Instagram-profil sætter hun ord på, at familien nu har taget skridtet.

- Vi er kommet til Færøerne, og vi nyder allerede den friske luft og fantastiske natur. Der er rigtig mange praktiske ting, vi skal have på plads, inden vi starter vores nye hverdag, men hvor er vi glade for, at vi tog det skridt lige nu, skriver hun blandt andet og fortsætter:

- Vi er flyttet ind hos mine forældre, der har en lejlighed i deres stue plan. I aften får vi adgang til lejligheden, da den har været lejet ud indtil nu.

LÆS OGSÅ: WOW: Det har 'Nybyggerne'-parrene lært om parforholdet

Sunnvá og Martin har planer om at slå sig ned i et ældre hus i Thorshavn, som de - i bedste 'Nybyggerne'-stil - vil renovere og sætte deres personlige præg på. Men ikke nok med det, så har parret også et sommerhus på Færøerne, de købte sidste år, der også har brug for en kærlig hånd.

LÆS OGSÅ: Josefine Høgh opereret

Se Sunnvá Dahls opslag fra hendes Instagram-profil herunder...