Maria valgte Benjamin fra: Ville ikke skabe drama

Maria Morais ville ikke begå samme 'fejl', som nogle af kvinderne fra de tidligere sæsoner har begået.

Det er ikke altid én god ide at spille på flere heste - specielt ikke når man dater på tv.

Det erfarede 28-årige Maria Morais, inden hun deltog i optagelserne til 'Kærlighed hvor kragerne vender'. Hun har nemlig fulgt med i de tidligere sæsoner af programmet, og her blev nogle af de kvinder, der datede flere i programmet, anklaget for at være falske og opmærksomhedskrævende på sociale medier.

LÆS OGSÅ: Medie: Her bor Katherine Diez nu

- Det har jo skabt en del drama førhen, når nogle kvinder har valgt at date flere i 'Kærlighed hvor kragerne vender'. De har fået ret meget hate, fortæller Maria Morais til HER&NU.

Af samme årsag valgte Maria Morais også at lægge sig fast på én fyr tidligt i forløbet, og det blev altså i aftenens afsnit, at hun tog sit valg om at fokusere på 32-årige Anders Ingwersen og sige farvel til 31-årige Benjamin Lassen Schmidt.

Drømmer om børn

Selvom Maria Morais tog valget efter blot én date med hver af de to mænd, følte hun sig sikker i sin sag.

- Jeg var ret afklaret. Da jeg var på date med Benjamin, var jeg lidt ærgerligt over, at jeg ikke var sammen med Anders, forklarer Maria og fortsætter:

- At Benjamin har børn, havde også noget at sige. Det var en lidt stor mundfuld. Jeg drømmer også om at få mine egne børn, og Benjamin gav udtryk for på daten, at han ikke vidste, om han ville have flere.

Dog fortryder Maria Morais ikke, at hun gav Benjamin en chance.

- Jeg valgte at date Benjamin, da det virkede som om, at han hvilede meget i sig selv, og han var meget veltalende. Det vækkede min opmærksomhed, og derfor skulle det have en chance.

LÆS OGSÅ: Lars Ranthe fik gave fra 'Badehotellet': Grosserer Madsens mave

Om Maria Morais finder kærligheden hos 32-årige Anders Ingwersen, kan du se i 'Kærlighed hvor kragerne vender' klokken 20.00 hver tirsdag på TV 2 eller på TV 2 PLAY.