Medie: Her bor Katherine Diez nu

Ifølge SE og HØR er influenceren Katherine Diez flyttet fra Hellerup.

I starten af februar meddelte Adam Price, at han og Katherine Diez var gået fra hinanden efter to år som kærester.

LÆS OGSÅ: Jørgen Leth i slem ulykke

Parret boede sammen i Hellerup, men nu er Diez angiveligt flyttet fra adressen.

Det skriver SE og HØR, der via Folkeregisteret erfarer, at den tidligere litteraturanmelder nu har adresse i en lejlighed i Valby.

LÆS OGSÅ: Jakob Ellemann-Jensen jubler: Er blevet far igen

Ifølge mediet er der tale om Katherine Diez' lillebrors lejlighed.

Bruddet med Adam Price kom i kølvandet på, at Diez blev beskyldt for plagiat.

Det førte til, at Berlingske, hvor hun tidligere har været ansat som litteraturanmelder, foretog en plagiatundersøgelse af Diez' arbejde.

Her fandt de 13 mulige tilfælde af plagiat i Katherine Diez skriverier for mediet.

LÆS OGSÅ: Vidste du det?: Badehotellets hemmeligheder

Diez har tidligere sat ord på, hvilke konsekvenser sagen har haft for hende både personlig og arbejdsmæssigt.

- Jeg har nu mistet den tillidsfulde ære af at kunne kalde mig skribent og dermed min karriere som professionelt skrivende. Jeg har mistet min elskede. Min brøde og den ekstreme efterfølgende pressestorm har ramt os begge og vores nærmeste i et omfang, som blev uopretteligt, skrev hun på Instagram tilbage i februar.