Katja fraråder de nye landmænd én ting: Jeg blev ked af det

29-årige Katja Gullaksen blev lagt for had på sociale medier, og nu fraråder hun de nye landmænd at lave samme fejl som hende.

Som så mange andre emner, der florerer på sociale medier, er 'Landmand søger kærlighed' også genstand for debat. Og selvom Katja Gullaksen, der var aktuel i programmet sidste år, havde forberedt sig, kom det alligevel bag på hende, hvad folk skrev.

LÆS OGSÅ: Janni og Karsten har fået svar på prøverne: Det fandt lægerne

- Jeg kom til at læse folks kommentarer på de sociale medier en gang, efter at jeg valgte Dennis sidst i programmet. Der var der nogle, der skrev, at jeg burde gå til psykolog i stedet for at bruge drengene som psykologhjælp, fortæller hun i podcasten 'RealityRadio' på 24syv.

- Jeg blev ked af det og frustreret over, at nogle antog, at jeg var forskruet oppe i hoved, bare fordi de havde set mig kort på tv. Folk ser 5 minutter fra en 8 timers lang optagelse, forklarer Katja.

En klar advarsel

De hårde kommentarer påvirkerede Katja ekstremt negativt, så da hun i podcasten 'RealityRadio' på 24syv bliver spurgt ind til, hvad hun vil råde eller fraråde de nye landmænd til, kommer svaret prompte:

- Lad vær med at læse alle de kommentarer, som er inde på Facebook og på andre sociale medier. Lad vær med at tænke på, hvad alle andre synes, lyder det fra den erfarne tv-dater, som slår fast:

- Man skal bare være i det og nyde det.

LÆS OGSÅ: Kort før sin død: Se Sinead O’Connors hjerteskærende besked

Du kan allerede se det første afsnit med de nye landmænd i sæson 10 af programmet på TV 2 PLAY og på TV 2, hvor programmet har premiere tirsdag den 1. august.