Se den rørende video: 'Årgang 0'-Stephanie i tårer
23-årige Stephanie fra 'Årgang 0' optog sig selv, da hun fik beskeden om, at at hun skal starte på sygeplejerskeuddannelsen.
Sammen med en masse andre håbefulde unge mennesker holdt Stephanie Siguenza, der er kendt fra TV 2-programmet 'Årgang 0', vejret frem mod midnat i går.
LÆS OGSÅ: Mette Sommers kæreste så hende date på tv: Det har ikke været særlig rart
Her fik hun nemlig svar på, om hun var blevet optaget på sit drømmestudie.
Og hun kunne heldigvis ånde lettet op.
- Jeg skal være sygeplejerske, skriver 'Årgang 0'-stjernen i et opslag på Instagram her fredag morgen, hvor hun har delt en video, som hun har optaget omkring midnat, hvor hun tjekker svaret.
LÆS OGSÅ: Janni og Karsten har fået svar på prøverne: Det fandt lægerne
I videoen kan man se, at den tidligere 'Årgang 0' har svært ved at holde tårerne tilbage, da det går op for hende, at hun til februar skal starte på sit drømmestudie.
- Shit det er vildt. Surrealistisk. Men mest af alt mega spænende, skriver hun yderligere.
Stephanie Siguenzas mor, Christina Siguenza Bomholt, blev færdiguddannet sygeplejerske i 2015, og til februar går datteren derved i sin mors fodspor.
HER&NU har forsøgt at få en kommentar fra Stephanie Siguenza, men det har ikke været muligt i skrivende stund.