Gunnvør står fast: Åben for tilbud

Gunnvør Dalsgaard savner på ingen måde at lave tv, men døren er heller ikke helt lukket.

Hele 11 sæsoner blev det til af TV3-programmet 'Forsidefruer', og efter kameraerne slukkede har Gunnvør Dalsgaard flere gange delt, at hun ikke savner at lave det intrigante program.

LÆS OGSÅ: Oh Land afslører: Vild gave fra Blachman

Sådan forholder det sig stadig, slår hun fast, da HER&NU møder hende til premieren på 'The Garfield Movie'.

Du skal derfor ikke gøre dig nogen forhåbninger om at se Gunnvør i 'Forsidefruer', som for nu er udsat på ubestemt tid.

- Jeg har ikke lavet noget siden 'Forsidefruer', og det har jeg det fint med. Jeg savner det ikke, altså 11 sæsoner var nok, siger hun og tilføjer:

- Jeg savner det egentlig ikke (at lave tv red.), så det skulle kun være, hvis der kom et helt fantastisk tilbud. Jeg er glad for at være tilbage og bruge min faglighed indenfor kommunikationsfaget og bruge min uddannelse og hjerne på en anden måde, afslutter hun.

LÆS OGSÅ: Linda P. delte stor hemmelighed med Søren Pape