Clara taler ud om forholdet til Samuel

Nu sætter Clara ord på den romantiske udvikling.

Der er ingen tvivl om, at det er et intensivt forløb at være med i 'X Factor', og deltagerne kommer tæt på hinanden. Men i går kom det frem, at to af deltagerne fra denne sæson er blevet mere end bare venner. Det afslørede Samuel fra gruppen Sigalaz overfor Se & Hør.

– Vi er meget glade for hinanden. Vi går op og ned ad hinanden hver dag, og så har vi klinget ret godt, så nu er det blevet til lidt mere end det, lød det fra Samuel, da mediet spurgte ind til den spirende romance mellem ham og Clara Nedergaard, som røg ud i fredags.

LÆS OGSÅ: Derfor er det slut med 'Familien fra Bryggen'

Hans fokus er på 'X Factor'

Overfor Realityportalen bekræfter Clara, at hendes forhold til Samuel har taget en romantisk drejning.

LÆS OGSÅ: Bubber scorer job som nattevagt

- Samuel og jeg er blevet mere end venner i takt med, at vi de sidste par måneder har brugt så meget tid sammen. Lige nu er Sigalaz stadig en del af programmet, så derfor ligger Samuels fokus der, og så ser vi, hvad der sker, når vi begge to er tilbage i hverdagen i Jylland.

LÆS OGSÅ: Nadia Shila afslører nyt om sønnen

Der er semifinale i 'X Factor' på fredag, og hvis Samuels gruppe går videre til finalen, må Clara altså vente endnu en uge, før Samuel kommer tilbage til den jyske muld.