Mascha Vang indrømmer: Jeg hadede Hollies far
Kærligheden blev forvandlet til had, efter datteren kom til verden.
I dag udkommer Mascha Vangs biografi 'Mascha', hvor man kommer helt tæt på den fascinerende kvinde med et CV, der både rummer reality-stjerne, covergirl, eventpige, butiksassistent, blogger, influencer, iværksætter, mor, købmand, benhård forhandler og meget mere. I bogen fortæller hun blandt andet om tiden op til og efter datteren Hollie Nolias fødsel, som bestemt ikke var nogen dans på roser.
LÆS OGSÅ: Efter stor kritik: Linse udtaler sig på ny om knivstikkeri
Mascha var dengang kærester med racerkøreren Nicolas Kiesa, som i bogen går under navnet Racerkøreren - alle kæresterne frem til Maschas nuværende kæreste Troels har et alias, selvom flere af dem har været kendte i offentligheden. Selvom Hollie var en ønskebaby, så knagede forholdet til Racerkøreren, allerede inden hun kom til verden.
Artiklen fortsætter under videoen, hvor man kan se Mascha Vangs datter i 'Vild med dans'.
I bogen fortæller Mascha blandt andet om fødslen, hvor hun måtte klare det meste alene, fordi ekskæresten ikke ville køre fra København, hvor han var på arbejde, før de var sikre på, at fødslen var i gang. På det tidspunkt var Mascha gået fem dage over tid og havde veer. Han endte først med at komme to timer inden, datteren blev født, og det var på opfordring fra en jordemoder. Men det var først efter fødslen, forholdet for alvor gik skævt.
LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-par afslører stor udfordring for produktionen
- Efter Hollie var blevet født, flyttede vi tilbage til Bjæverskov. Igen befandt jeg mig ude på en mark. Racerkøreren kørte bare afsted i sin hjemmebyggede Lamorghini. Han skulle køre cross, han skulle arbejde, han skulle alle mulige ting. Jeg var fanget med en baby, der græd hele tiden, fordi hun havde kolik, og han var fri til at køre sin vej, skriver Mascha i bogen og fortsætter:
- Hver gang han kørte afsted, stod jeg og så ud af køkkenvinduet efter ham. Med tiden begyndte jeg at hade lyden af den lorte-Lamborghini. Jeg var fyldt med kærlighed til mit barn, selvom det ikke virkede, som om hun var specielt vild med mig, fordi hun græd så meget. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle stille op. Sammen med kærligheden var der også kommet et had i mig. Ikke til Hollie - aldrig til Hollie - men til hendes far.
LÆS OGSÅ: ‘Nybyggerne’-deltager kysser med chefen
- Jeg havde aldrig troet, man kunne hade et andet menneske på den måde. Når han var ude af døren, slog jeg hånden i køkken bordet og skreg så højt, jeg kunne, imens jeg så ham køre væk fra ejendommen: "Dit fucking røvhul, jeg håber, du aldrig kommer tilbage!"
Artiklen fortsætter under videoen, hvor Mascha og Troels ankommer på den røde løber.
Glemmer aldrig fortiden
Da Hollie var tre måneder gammel, besluttede Mascha sig for at gå fra hendes far, og det havde han ingen indvendinger imod. Faktisk mener Mascha ikke, at han på noget tidspunkt tidligere i forholdet havde været så hjælpsom, som han var, da hun skulle rykke ud af hjemmet iBjæverskov.
Selvom det snart er ni år siden, de gik fra hinanden, og de i dag har et godt forhold, hvor de samarbejder godt om Hollie, så understreger Mascha, at hun aldrig kan glemme deres fortid. Hun har dog accepteret den og er kommet videre.
LÆS OGSÅ: Mascha passede ikke ind: Følte mig så forkert
Livet som alenemor til en baby med kolik var benhårdt for Mascha, som samtidig var ramt af daglige migræneanfald og endte i en ond spiral. Hun endte med at blive indlagt af ren udmattelse med Hollie, men selv her troede ekskæresten ikke på, at det kunne være så slemt med Hollies skrigeri.
- Efterfølgende har jeg forsøgt at tale med Racerkøreren om, hvordan jeg havde det i den tid, og han har sagt til mig, at han ikke var klar over, at det var så slemt, og at han i dag slet ikke kan forstå sin handlemåde, skriver Mascha i bogen. Hun mener, de begge havde en form for fødselsdepression.
Den hårde tid, som fortsatte indtil Hollie var halvandet år, kan man læse mere om i bogen, som altså udkommer i dag.
LÆS OGSÅ: Ung mor stiller op til kommunalvalget