Bloggerens store succes: Maschas millioner
Mascha Vang har et millionoverskud i sin virksomhed.
Millionerne vælter ind hos Mascha Vang hjemme i Kolding.
LÆS OGSÅ: Oliver Bjerrehuus åbner op om depression
I Mascha Vang ApS, hvor pengene fra hendes arbejde som influencer, tv-optrædender og webshopsalg går ind, er der et overskud på 1,3 millioner kroner, efter hun har udbetalt sig selv en årsløn inkl. pensionsbidrag på 730.000 kroner samt et udbytte på 800.000 kroner.
I hendes holdingselskab er egenkapitalen næsten 8,5 millioner kroner efter hun har valgt at trække 4,1 millioner kroner ud i ekstraordinært udbytte. Penge, hun har brugt på at betale lånet ud på sin lejlighed nær Amalienborg.
LÆS OGSÅ: Hemmelig kærlighed: Felix er forelsket
– Som tiderne og renterne har ændret sig, ville jeg hellere betale min lejlighed ud med et ekstraordinært udbytte, hvor den skat, jeg betaler, går til vores samfund, fremfor at betale høje renter til banken, når jeg nu alligevel havde dem stående. Ikke den bedste økonomiske løsning for mig privat, ifølge min revisor, men det er et valg, der er taget ud fra mit personlige værdisæt, siger Mascha Vang, 43, til B.T.
Ifølge de seneste regnskaber, der netop er afleveret, har hun nu en samlet egenkapital på 11,2 millioner i sine firmaer.
LÆS OGSÅ: ‘Boligkøb i blinde’ søger deltagere: Tør du?