Verdensstjerne optræder for kræftsyg dreng
Sangerinden Taylor Swift gjorde den seksårige kræftsyge fan Jordan Lee Nickerson til verdens lykkeligste dreng.
Myten om, at verdenskendte musikere er egoistiske mennesker, er måske ikke helt sand.
Den gælder i hvert fald ikke for den 24-årige sangerinde Taylor Swift. Det beviste hun den 4. august, hvor hun besøgte en seksårige fan Jordan Lee Nickerson, som kæmper med den alvorlige kræftsygdom leukæmi, på hospitalet. Hun spillede spil med den lille dreng, ligesom hun også sang og dansede med ham.
- Jeg elsker at synge sange for folk, men du er den person, jeg allerhelst vil synge en sang for, siger hun til den seksårige Jordan i en video på Facebook-siden "Jordan's Brave Page", som er oprettet for at skaffe opmærksomhed og penge til at bekæmpe den seksåriges sygdom.
LÆS OGSÅ: Sangerinde demonstrerer mod krig op til modeuge
Sang favoritsang
I videoen spørger Swift, hvilken sang Jordan gerne vil høre. Han svarer, at han gerne vil høre hendes favoritsang, og sangerinden begynder at spille guitar og synge sit kæmpehit "Never Getting Back Together". Det får Jordan til at lyse op, og han synger med, imens han danser og ser meget glad ud.
Der er ellers ikke meget at smile af for lille Jordan. Foruden sin leukæmi er han nemlig også diagnosticeret med Williams syndrom, som er en sjælden genetisk sygdom, der hæmmer hans udvikling både fysisk og mentalt.
Se det rørende øjeblik, hvor Taylor Swift besøger Jordan her.
LÆS OGSÅ: Hollywood-stjerne flot over kult-rolle
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.