Rikke med datteren Isabella fra 'De sjældne danskere'
Rikke med datteren Isabella fra 'De sjældne danskere'

TV 2-deltager i sorg: Jeg havde lovet mig selv, det ikke måtte ske

Rikke og Thomas fra TV 2-programmet 'De sjældne danskere' er gået fra hinanden.

Siden seerne kunne følge med i 'De sjældne danskere' sæson 4 i 2023 er der sket meget for familien, der har datteren Isabella. Det fortæller mor Rikke Ammitzbøll i podcasten 'Min kærlighedshistorie'.

- Jeg har altid lovet mig selv, det ikke måtte ske for hende, sådan indleder Rikke et citat i podcasten, hvor hun fortæller, at hun og manden Thomas er gået fra hinanden.

LÆS OGSÅ: WHAT! Her er kravene for at deltage i 'Gift ved første blik'

Artiklen fortsætter under videoen af 'Årgang 20'-parret Lisbeth og Christian.

Til HER&NU bekræfter Rikke bruddet og fortæller, at de gik fra hinanden i november-december. Parret var sammen i 14 år, men var ikke gift.

At finde sammen i en ung alder, hvor livet var fuld af forventninger og tilmed få et handicappet barn, var mere, end forholdet kunne klare.

- Mig og Thomas er meget forskellige, og jeg har den største respekt for Thomas, men vi har taklet tingene meget forskelligt. Jeg tror også, jeg har glemt ham. Jeg er overhovedet ikke fejlfri, og noget af det har været i processen af sorg. Det, at vi har været sammen i det så længe, det har slidt på vores forhold, fortæller Rikke i podcasten.

LÆS OGSÅ: Vandt 'X Factor': Nu spiller Noah igen musik

Parret har lavet meget hver for sig, da det har været svært at få Isabella passet.

- Det er ikke nemt at komme på kærestetur en weekend, og jeg har været mega dårlig til at prioritere det, for så ville jeg hellere på tur med mig og Tulle (Isabella red.). Jeg tror, Thomas har savnet mig rigtig meget. Den forventning om, hvad jeg var engang, er heller ikke, hvem jeg er i dag. Jeg har ændret mig enormt meget.

Ked af det

I podcasten lægger Rikke ikke skjul på sin sorg over bruddet.

- Jeg bliver så ked af det. Jeg kommer ikke fra skilsmissefamilier - min farmor og farfar har lige haft diamantbryllup, og min far og mor har sølvbryllup. Jeg har altid tænkt, det må være det værste, at ens forældre går fra hinanden. Jeg har altid lovet mig selv, at det ikke måtte ske for hende, fortæller Rikke og tilføjer:

- Når jeg gør noget, så gør jeg det 100%, så det at anerkende, det er det sværeste, synes jeg. Det der med at give slip og starte noget nyt.

LÆS OGSÅ: Kristian Bech åbner op: Bagsiden af jobbet

Thomas har fået lejlighed tæt på Rikke og har Isabella hver anden weekend, men han er altid velkommen på besøg hos Rikke.

- Han er faren til Isabella, han er min bedste makker, og han vil altid være den person, der kender mig bedst. Han er jo også familie, fordi han er Isabellas far, men jeg ved også, vi ikke er gode for hinanden mere, fortæller Rikke, der ikke er i tvivl om, at Thomas fortsat vil være hendes bedste ven.

LÆS OGSÅ: SE DEM HER: Deltagerne til 'MGP' 2024

Isabella fra 'De sjældne danskere'
Isabella fra 'De sjældne danskere'