Foto: Privat

Sarah Louise: Min søn klarer den

Endelig er lille Arthur i bedring, og Sarah Louise kan ånde lettet op.

Efter den formodentlig hårdeste uge i sit liv kan Sarah Louise Christiansen og kæresten Michael Nymann Handryciak endelig begynde at se lys for enden af tunellen.

- For første gang, siden vi blev indlagt, er jeg begyndt at få lidt håb. Vi ved stadig ikke, hvad der er galt med hans (sønnen Arthurs, red.) lunger, men teamet her arbejder intensivt på sagen, og de virker meget positive og siger, at han helt sikkert klarer den, skriver Sarah Louise på sin blog.

Siden sønnen kom til verden har de ellers levet i uvished om, hvorvidt han ville klare den eller ej. Han fik nemlig først vand i lungerne, dernæst bristede den ene lunge, og den anden kollapsede, og senest har lægerne fundet ud af, at Arthur har cyster på sine lunger. Men nu er det altså endelig begyndt at gå bedre.

LÆS OGSÅ: Sarah Louises søn har livsfarlig lungesygdom

Arthur er ude af respiratoren

Familien har derfor besluttet sig for at forsøge at lægge de negative tanker på hylden og i stedet fokusere på det positive og de små sejre. Arthur er kommet ud af respiratoren, og han har fået fjernet det ene dræn.

Så nu får han kun lidt hjælp til ilt i næsen, og den stolte mor skriver på sin blog, at hun begyndte at græde af glæde, da hun så, hvor flot han klarede det udenfor respiratoren.

- Han har stadig luft på lungen, så det andet dræn sidder der endnu. Det betyder, at jeg ikke rigtig kan få ham op til mig, MEN jeg fik ham meget tæt på i går. Han fik lov at ligge både i min arm og ved siden af mig. Han ligger klart bedst ved siden af mig, da han falder lidt sammen i mine arme, og det påvirker vejrtrækningen, skriver Sarah Louise.

LÆS OGSÅ: Sarah Louise efter mareridtsfødsel: Lægerne vil ikke love os noget

Amningen er i gang

Den smukke nybagte mor til tre er desuden lykkelig over, at hun producerer masser af mælk, og Arthur vil gerne tage brystet.

- Han optager dog ikke rigtig maden, som han skal, så jeg hygge ammer kun, men det er bedre end ingenting. Og måske er det også derfor, at jeg føler mig så lettet i kroppen. Det føles bare SÅ rigtig endelig at være så tæt på ham, skriver hun og fortsætter

- Der begyndte jeg også at tude. Jeg synes simpelthen, at han er så helt vidunderlig smuk og dejlig. Jeg ligger bare og glor på ham i timevis. Han er meget mere vågen end tidligere, og jeg fatter rigtigt nu, at han virkelig er HER! Lige her som en rigtig levende baby. Det har været lidt svært at fatte. Kan man mon kysse sin baby for meget, spørger hun til slut på bloggen.

LÆS OGSÅ: Sarah Louise taler ud: Mit barn var ved at dø

LÆS OGSÅ:Sarah Louise overrasket over vægt: Så meget har jeg taget på

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.