Reality-stjerner til Pride: Derfor er det vigtigt

I denne uge er der Pride, og det er for rigtig mange en af de vigtigste uger på året.

I denne uge hyldes mangfoldigheden over hele landet, men særligt København er malet i regnbuens farver. Der er nemlig fra den 13. - 21. august Copenhagen Pride, der slutter med et stort optog gennem København, og selvom det for mange er en festuge, så er det for nogle mere end bare en fest.

Artiklen fortsætter efter videon af 'Hjem til gården-Kasper, der er til Pride.

LÆS OGSÅ: Tynget af frygten: Vi holder ikke i hånd på gaden

- Pride-ugen er en kamp-uge. En uge, hvor vi viser flaget. At vi så forvandler en kamp-uge til en fest, er så en helt anden ting, fortæller Niels Leigaard, der også er kendt som Moster Niller fra 'Familien fra Bryggen', til Realityportalen.

Han er ikke i tvivl om, hvorfor det er en vigtig kamp.

- Pride for mig handler om at lave fremskridt for minoritetsgrupper. Alle i LGBTQIA+ miljøet har fortjent at blive set og hørt og kunne færdes på gaden uden at frygte for livet. Til trods for, at vi er foran mange andre lande inden for rettigheder, så er vi langt fra i mål endnu, fortæller Niels og uddyber:

- Når man læser kommentarspor på diverse artikler på Facebook, der strømmer ind fra folk, der synes, vi skal aflives, og at vi skal holde os indenfor, og at de ikke gider se på os, og de dødstrusler, der kommer, så er det et stort tegn på, hvor langt vi har endnu. Priden er vigtig til lige nøjagtigt at kunne sprede budskabet. At vise mangfoldighed.

LÆS OGSÅ: Bolette svarer på graviditetsrygter

Selvom Priden er en fest-uge, så bliver der ifølge Niels stadig slået mange ned under Priden.

- Politiet er altid til stede, fordi der kommer trusler mod miljøet for blot at eksistere, fortæller han.

LÆS OGSÅ: Deler trist nyhed: Single igen

For 'Paradise'-vært Emil Olsen er Priden den vigtigste begivenhed på året.

- Jeg startede med at tage til Pride, da jeg selv sprang ud som 17-årig, og jeg kan huske, at jeg følte mig inkluderet og hjemme. Derfor er det vigtigt for mig at deltage hver evig eneste år. Jeg vil gerne bidrage til det inkluderende fællesskab, og jeg vil gerne være et forbillede og en inspiration for unge, der er i gang med at finde sig selv, ligesom jeg selv var, fortæller Emil til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: WOW: Seks kendte danskere i vildt reality-eventyr

Priden er for alle

Også Elias fra 'Prince Charming' og 'Singletown' skal forbi i København i ugen.

- Jeg ved ikke, hvor vigtig Priden er for mig personligt, men jeg synes uden tvivl, at det er vigtigt, at vi kan få lov at fejre mangfoldigheden med tanke på alle de mennesker i verden, som ikke har samme mulighed. Priden er mere end blot at fejre “man er homo”, som mange heteroer fejlagtigt tror. Priden handler om, at alle kan være, hvem de ønsker at være og elske dem, man vil. Og dét er da værd at fejre, hvis du spørger mig, fortæller Elias til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Corona på 'Paradise': Hvad sker der med finaleugen?

Samira fra 'Singletown' skal ligeledes fejre Priden.

- Det er så smukt, der er mange farver, og alle er glade. Jeg føler, vi står sammen, og at der er plads til alle slags mennesker - alle kommer jo - lige meget hvad man er til, eller hvem man er. Det er dejligt, mangfoldigheden kommer på spil her, fortæller Samira til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: SMUGKIG: ‘Luksusfælden’ vender tilbage med STORT twist

Zilas fra årets 'Paradise' glæder sig både til Paraden og til Drag Night fredag aften.

- Drag Night glæder jeg mig til, fordi jeg først og fremmest bare elsker drag og er meget stor supporter af den danske drag scene. Derudover er Drag Night i Pride-Week normalvis det show, hvor vores queens går mest amok og laver de fedeste shows, for de ved, at der er en massiv mængde publikummer, så det er bare altid lige dét federe end stemning. Jeg har selv en ambition om at stå på scenen til Drag Night om et år, når min egen drag karriere tager fart, fortæller Zilas til Realityportalen og fortsætter:

- Paraden glæder jeg mig til, fordi det er den største bombe af positiv energi, man kan opleve. En atmosfære af ren og skær accept og mangfoldighed. Paraden er stadig så fandens vigtig, da det i sin grundvold er et demonstrations-optog. Vi demonstrerer for alle minoriteters ret til at eksistere på lige fod med alle andre. For selvom vi bor i Danmark i 2022, er der stadig lang vej endnu, før vi har opnået sand lighed og tryghed for alle i LGBTQ+ miljøet.

LÆS OGSÅ: 'Bachelor'-par består den famøse test