Foto: Krestine Havemann/SBS

Natascha Linea: Forholdet til Bent skal fungere

Den unge mor har kontaktet ekskæresten Bent, da hun mener, at de er nødt til at få forholdet til at fungere for Lias skyld.

Selvom mor og far ikke længere bor sammen, så er det ikke ensbetydende med, at de er uvenner, når guldklumpen er tilstede. Men det gælder langt fra i alle tilfælde. Natascha Linea Kaup og Bent Flink fra 'De unge mødre' har ikke haft det bedste forhold til hinanden, siden de gik fra hinanden, men det skal der ændres på.

- Jeg læste Amanda Sisses blog om hende og Jespers forhold, og så tænkte jeg, at det burde Bent og jeg også kunne finde ud af, siger Natascha Linea til Realityportalen.dk og fortsætter:

- Så jeg skrev en besked til Bent, hvor jeg fortalte, at jeg virkelig vil gøre alt for, at vi ikke bliver uvenner mere, og jeg vil håbe, han vil gøre det samme.

LÆS OGSÅ: 'De unge mødre'-Nanna: Vildt vægttab

Skal holde familie-dag

Natascha og Bent har hver især fundet nye partnere, men nu vil de se, om de ikke kan sørge for at forblive venner for datterens skyld.  (Foto: Janus Nielsen/Kanal4)

Men det er ikke nok, at den unge mor og Bent kan være venner. De skal nemlig også bruge tid sammen med hinanden og datteren, Lia.

- Jeg skrev, at jeg synes, vi en gang hver anden måned skal lave en familie-dag, hvor han, Lia og jeg laver et eller andet sammen. Grunden til, jeg foreslog det, er, fordi jeg tror på, at alle børn har godt af at se, at mor og far godt kan sammen, selvom de ikke længere er kærester, fortæller hun.

Meget tyder på, at Bent er enig. Den første familie-dag er nemlig planlagt.

- Vi har aftalt, at den 17. januar klokken 12.00 skal vi mødes ved Løvens Hule (legeland i Odense red.) og hygge os som en familie i et par timer. Den 17. januar ligger i Bents weekend, så derfor har vi aftalt, at vi i marts tager en weekend, som ligger i min weekend.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Natascha Linea er forelsket

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.