Linse vipper Fie Laursen af pinden
Førstepladsen på flere bestseller-lister er overtaget af Linse og mor.
To af årets mest omtalte bøger i realityland udkom i maj måned. Først udkom Fie Laursens 'Min ærlighed' den 18. maj, og den 29. maj udkom 'Mopper og Mig' af Linse Kessler og Michael Holbek.
Fie Laursen jublede allerede inden udgivelsesdatoen, da hendes bog, hvori hun afslører sin største hemmelighed; at hun mangler en tand, allerede var blevet forudbestilt i tusindvis eksemplarer. Glæden blev kun større på udgivelsesdagen, hvor bogen strøg til tops på bestsellerlisterne, og andet oplag er allerede på hylderne. Men nu må Fie Laursen give tronen videre til dronningen af Bryggen.
LÆS OGSÅ: Boris Laursen udgiver en bog
Linse Kessler har nemlig sat sig på 1. pladsen på bestsellerlisterne for biografier hos både Arnold Busck og Bog&idé, hvor Fie Laursen må tage til takke med henholdsvis en tredje- og en fjerdeplads. Hos Saxo.com ligger 'Mopper og mig' på en tredjeplads, mens Fie Laursen er helt nede på en 25. plads.
LÆS OGSÅ: Chokerede realitystjerner: Her var vi, da vi hørte om Fie Laursens tand
LÆS OGSÅ: Linse: Vi tager pis på Mopper, når hendes aske skal spredes
LÆS OGSÅ: Moppers sygdom genforenede Mikkel og Linse
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.