'De unge mødre'-deltagers sorg: Druk tog livet af min far
Den unge mor fortæller ærligt om de hårde ting, hun har oplevet i sit unge liv.
I denne sæson af 'De unge mødre' har seerne for første gang stiftet bekendtskab med den unge mor Nadia-Shila fra Slagelse. Og selv om hun kun er 20 år gammel, så har hun oplevet flere sorger end de fleste.
- Min far døde af et hjertestop, da jeg var 15 år gammel. Han var alkoholiker, og til sidst kunne kroppen ikke mere, fortæller hun ærligt til Realityportalen.dk.
- Det er da utroligt hårdt, og det er en stor sorg, som jeg bare må prøve at leve med. Det er blevet lettere med tiden, men jeg tror aldrig, at det er noget, som jeg helt kommer mig over.
LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Ung mor er gået fra kæresten: Han var voldelig
Skar i sig selv
Men faren tragiske dødsfald er ikke den eneste sorg, som den unge mor har oplevet i sit liv, og flere seere i 'De unge mødre' har bemærket, at Nadia-Shila har mange ar på armene. Og på sin blog fortæller hun ærligt, hvorfor hun har det.
- Jeg blev tvangsanbragt som 13-årig. Det var en stor fejl, og jeg ville ikke væk fra min mor, da hun altid har været min store støtte og faste holdested. Jeg var så fuld af vrede, sorg og afmagt, at jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle håndtere det. Der startede den onde cirkel med selvskadning, skriver hun.
- Som selvskader kan man altid få tilbagefald, og det har jeg også prøvet. Jeg var selvskader i perioder, indtil jeg var 18 år, indrømmer hun.
LÆS OGSÅ: Natascha Linea single igen: Ses med tidligere svindler
"Jeg bærer mine ar med stolthed"
Nadia-Shila er kommet videre i sit liv. Hun har tabt sig, er stoppet med at skære i sig selv og har forladt sin voldelige kæreste, der også er far til hendes søn Kyle-Mackenzie. Men hun har ikke tænkt sig at skjule, hvem hun var engang.
- Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg har været selvskadende, og det ønsker jeg heller ikke. Jeg vil heller ikke have fjernet mine ar, da de er en del af mig og min fortid. I stedet for at gemme dem væk, har jeg valgt at bære dem med stolthed og sige åbent, at det VAR mig, skriver hun.
Her kan du læse hele Nadia-Shilas indlæg om hendes tid som selvskader.
Se flere billeder af den unge mor i galleriet over artiklen.
Se 'De unge mødre' hver tirsdag på Kanal 4 klokken 20:00.
LÆS OGSÅ: Nadia-Shila afslører: Så meget har jeg tabt mig
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.