Beckham i undertøj: Det er underligt

Mændene elsker ham for hans fantastiske frisparksmål, mens kvinderne elsker ham for hans fantastiske overkrop.

I forbindelse med en ny undertøjskollektion for H&M, præger overkroppen nu reklameskilte verden over.

Og det synes den pensionerede fodboldspiller er en lidt underlig følelse, skriver Female First.

- Til at begynde med tænkte jeg: "Åh gud, jeg står der i mine underbukser, og alle i hele verden kan se det". Men det er, hvad det er, siger den 39-årige englænder.

LÆS OGSÅ: Twilight-stjerne: Giv barnestjerner terapi

Flere millioner plakater

Selv om Beckham er ved at vænne sig til at se sig selv hænge halvnøgen på alle gadehjørner, kan han alligevel stadig blive overvældet. For eksempel under dette års Super Bowl i New Jersey hvor han opdagede, at der hang flere millioner plakater af en halvnøgen David Beckham rundt omkring i byen.

- Det var helt latterligt. Jeg har aldrig set så mange reklameskilte af mig selv i en by. Ligegyldigt hvor jeg gik, hang jeg der. Det var på grænsen til at være pinligt, siger den tidligere sportsmand.

Og englænderen indrømmer også, at den type berømmelse også er mærkelig, fordi hans mor hele tiden ringer til ham og fortæller, at "nu har hun altså set en plakat af ham i underbukser igen".

LÆS OGSÅ: Hitsanger kæmper for at vinde ekskone tilbage

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.