Linse & Vlados nye podcast.

WHAT: Linse og Vlado er på kant med loven

Det umage makkerpar fra hver deres side af loven er gået sammen.

Allerede i sidste uge teasede Linse Kessler for, at hun havde gang i noget virkelig spændende med Danmarks måske mest kendte færdselsbetjent Vlado Lentz, og nu kan vi afsløre, hvad det er, det umage makkerpar har kastet sig ud i sammen.

LÆS OGSÅ: Maja kritiseret af Josefine på landsdækkende tv: Nu reagerer hun

Artiklen fortsætter efter videoen med Linse.

Linse og Vlado har simpelthen fået deres egen podcast ved navn 'Linse & Vlado - På kant med loven', som får premiere i dag på Podimo.

LÆS OGSÅ: Linse og Vlado i nyt samarbejde

- Linse Kessler og færdselsbetjent Vlado Lentz kommer fra to vidt forskellige verdener. Linse har været i fængsel ad flere omgange og levet et liv på kant med loven, alt imens Vlado har håndhævet den i 38 år. I podcasten mødes de to for at blive klogere på hinandens verdener og for at nedbryde fordomme om politi og kriminelle, lyder det i programbeskrivelsen.

LÆS OGSÅ: SE DE SØDE BILLEDER: Ung mor har født

Kan ikke få armene ned

Der vil blive fortalt røverhistorier fra begge sider af loven, når Linse åbner op om sin kriminelle fortid, mens Vlado hiver anekdoter frem fra sine mange år som betjent. I første afsnit kan man for eksempel høre, hvordan Vlado engang fangede en tyv på egen hånd og måtte affyre sin pistol.

LÆS OGSÅ: Efter ‘Bachelor’: Har brug for psykologhjælp

Linse fortæller om sin kriminelle løbebane, der startede, da hun var bare 16 år gammel og begyndte at smugle hash. Selvom de kommer fra hver deres verden, er tonen mellem Vlado og Linse venskabelig, og de forstår hinanden og er også enige om en del.

LÆS OGSÅ: Christiane mistede sit ufødte barn: Vender sorgen til taknemmelighed

- Jeg kan ikke få armene ned af begejstring over at få muligheden for at tilbringe tid med og tale med Vlado. Jeg har stor respekt for hans mange år i Politiet, fordi jeg, trods det liv jeg har levet, er utrolig glad for, at vi har politifolk, som står op hver dag og går på arbejde for at passe på alle os andre, om det er på gaden eller i trafikken - og sådan har jeg altid haft det, fortæller Linse om programmet.

LÆS OGSÅ: Lise Baastrup scorer nyt job

Linse afslører desuden, at hun faktisk selv drømte om at blive politimand, da hun var barn.