Ulla Henningsens royale udfordring: En hårfin balance
'Musicalen Margrethe' har premiere 23. juni i København og spiller i Odense og Aarhus i august.
Ligheden er fantastisk, når Ulla Henningsen trækker i det røde sæt som dronning Margrethe, og Peter Schrøder støder til i nobelt mørkt jakkesæt med frisk lilla skjorte og slips som prinsgemalen.
Der er nu kun en lille måneds tid til, at 'Musicalen Margrethe' har premiere på Gamle Scene på Det Kongelige Teater, et stenkast fra Amalienborg. Ulla Henningsen spiller rollen som den ældste af i alt tre dronninger i stykket.
LÆS OGSÅ: Jesper Buch jubler: Drømmen er gået i opfyldelse
– Hun er i min bevidsthed, og jeg skal ikke forcere noget. Hun viser sig. Det er en meget hårfin balance, vi skal finde, og det håber jeg virkelig, vi gør, siger Ulla Henningsen, 72, der af mange stadig kan huskes for rollen som den afdøde visesangerinde Liva Weel i tv-serien 'Kald mig Liva'.
LÆS OGSÅ: Gjorde vild entré i 'Bachelorette': Sådan er det gået siden
Nu er det en nulevende kvinde – til og med en dronning – som Ulla skal portrættere, og det går hun til med allerstørste respekt og ydmyghed.
– Alt det officielle, alt det fornemme, alt det dronningeagtige, det er der i glimt, men ellers er det jo en kvinde. En ældre kvinde. Hun taler jo aldrig om sit privatliv, og det tillader vi os jo måske at nærme os en lille smule, uden at det forhåbentligt bliver for påtrængende.
LÆS OGSÅ: Fandt hinanden i 'Kærlighed hvor kragerne vender': Sådan går det i dag
Med Amalienborg som nabo, ville det være nemt for dronningen at komme og se forestillingen.
– Det tror jeg ikke, hun gør. Jeg har hørt et sted, at hun ikke vil, at hun ikke giver sig af med det. Hun ser ikke 'The Crown', det interesserer hende ikke. Så det tror jeg ikke, hun gør, og det forstår jeg godt. Jeg tror ikke, at det er rart, konstaterer Ulla Henningsen.
Den yngre prinsesse Margrethe med kælenavnet Daisy spilles af Emilie Groth, og den voksne prinsesse, der overtager tronen som dronning, spilles af Xenia Lach-Nielsen. Det er Peter Schrøder, som skal løfte opgaven med at spille Prinsgemalen.
LÆS OGSÅ: Frida B efter brud: Det er for det bedste
– Jeg har selvfølgelig nogle forudfattede opfattelser af ham, og de kan blive mere eller mindre punkteret, efterhånden som vi arbejder med stoffet. Jeg har faktisk altid godt kunnet lide ham.
Han var en mand med kant, det kan jeg godt lide. Og et kulturelt menneske med betydelig humor. Og al den ballade, der har været med ham om opdragelsen af børnene, det tror jeg man skal tilskrive to forskellige kulturer, som skal bøje sig mod hinanden. Det har da slået gnister, og det har været interessant at følge, siger Peter Schrøder, 76.
LÆS OGSÅ: Sofie Linde har fået nok: Det har intet med mig at gøre