Medie: Nordmand sneg sig ind til kronprins Christians fest

Ifølge det norske medie Dagbladet lykkedes det en ung nordmand at snige sig ind til kronprins Christians 18-års fødselsdag.

200 unge mennesker var inviteret til at fejre kronprins Christians 18-års fødselsdagfest, men blandt de mange gæster var der én, som ikke havde fået en invitation i postkassen.

LÆS OGSÅ: Se videoen: Dronning Mary på vandretur på Falster

Det skriver norske Dagbladet, der videre afslører, at den ubudne gæst er en ung norsk mand, som tidligere er sigtet for blandt andet groft bedrageri, hvidvaskning, dokumentforfalskning og hensynsløs adfærd.

Manden, som angiveligt er psykisk syg, formåede ifølge mediet at snige sig ind til fødselsdagen, som løb af stablen den 15. oktober sidste år, men det vides ikke, hvilken dokumentation den unge nordmand har vist for at komme ind.

LÆS OGSÅ: Ærlige Sonja Oppenhagen: Tynges ikke af alderen

Mediet har set flere videoer, hvor manden står blandt pressen udenfor drabantsalen, hvor den danske kongefamilie og de øvrige gæster ankom til gallataflet.

I forbindelse med sagen har Dagbladet været i kontakt med den danske efterretningstjeneste, PET, som har givet et skriftligt svar til mediet.

- PET har et tæt og godt samarbejde med kongehuset om sikkerhed og personbeskyttelse, men PET kommenterer ikke konkret på, hvordan disse sikkerhedsopgaver udføres. Vi kan imidlertid informere om, at det specifikke arrangement – efter PETs opfattelse – fandt sted under trygge og sikre omgivelser.

Dagbladet skriver, at de har været i kontakt med mandens advokat, Victoria Westrum, som ikke har ønsket at kommentere sagen.

LÆS OGSÅ: Lykkelige Lotte Friis: Venter sit andet barn

Det ikke er første gang, den unge mand har formået at snige sig ind til et officielt event, skriver mediet.

Tilbage i oktober var han nemlig også til stede til åbningen af det norske Stortinget, hvor han påstod, at han var journalist fra et stort, internationalt medie.