Kisten blev båret af børnebørnene Tobias, Mathias, Rosa, Amalie, Theodor, Masja og Arendse (Foto: Michael Stub)
Efter længere tids svækkelse og sygdom sov Johannes Møllehave fredfyldt ind mandag den 10. maj. Han blev 84 år (Foto: Marie Hald/Ritzau Scanpix)
Møllehaves børn, Tomas, Mikkel og Katrine, fulgte kisten ud af kirken (Foto: Michael Stub)
Dybt bevæget lagde Anne Linnet hånden på Møllehaves kiste som et sidste farvel (Foto: Michael Stub)
Xander støttede sin mor, Anne Linnet, der var meget påvirket (Foto: Michael Stub)
Benny Andersens enke, Elisabeth Ehmer (Foto: Michael Stub)
Sammen med koret sang Kaya Brüel og Anna Wierød de salmer, som Møllehave selv havde valgt til sin bisættelse (Foto: Michael Stub)
Blandt gæsterne sås Anne Wivel, Peter Klitgaard, Mogens Lindhardt, Synne og Joakim Garff samt Georg Metz, 75 (Foto: Michael Stub)

Johannes Møllehave bisat: Han var en gave

Bowleren og den sølvbeslåede stok lå på kisten, da Johannes Møllehave blev båret ud af kirken.

Hele sit liv pegede Johannes Møllehave på lyset i alt, hvad han sagde og skrev. Lyset kom også til ham i den sidste stund på plejehjemmet Ingeborggården på Frederiksberg, hvor han havde boet siden 2017.

- Johannes døde en mandag morgen, mens solen bragede ind ad vinduerne, fortalte præsten Christiane Gammeltoft-Hansen ved bisættelsen i Lindevangs- kirken.

LÆS OGSÅ: Birthe Kjær i sorg: Rørende farvel

Johannes Møllehave havde selv planlagt sin bisættelse og fik på den måde også det sidste ord, da flere af hans salmer skulle synges. Det blev de af kirkens kor, Kaya Brüel og Anna Wierød med musik fra blokfløjtespilleren Michala Petri og organisten og pianisten Mads Granum.

Udover 'Se nu stiger solen' sang de Møllehaves 'Vi trækker streger' og 'Nåden er din dagligdag' samt 'Vi tror du falder i levende hænder', som han skrev med Anne Linnet.

LÆS OGSÅ: Dronningen og den jødiske flygtning: Bevægende møde

Lever videre i os

I sin tale sagde præsten, at Møllehave ville leve videre i den gave, som er hans store værk af bøger, sange og salmer.

- Lyslevende har vi ham i erindring, når vi synger hans sange og salmer og læser hans ord. Ligesom vi har ham med os oppe bag øjnene. Her træder han frem med bowlerhatten, stokken, den viltre gestik, med stemmens klang, den melodiske frasering, den pludselige acceleration, det store crescendo hen imod hans sætningers højdepunkter, lød det fra Christiane Gammeltoft-Hansen, der med sine ord trøstede de mange, der i taknemmelighed til Johannes Møllehave var kommet for at tage afsked.

- I dag siger vi farvel. Vi gør det i tillid til, at det, der for os er en afsked, for ham er en ankomst. Det levende ligger forude.

LÆS OGSÅ: Nollers kreative holdepunkt: Maler på livet løs

LÆS OGSÅ: Familien Price samlet til genåbning: Glade og lettede