Få overblikket: Det er Dennis Knudsen anklaget for

Torsdag falder der dom efter kendisfrisørens nedsmeltning i sommer.

Onsdag formiddag vil 60-årige Dennis Knudsen befinde sig på anklagebænken i Retten i Aarhus, hvor han ifølge anklageskriftet, som HER&NU har fået aktindsigt i, er tiltalt for to tilfælde af hærværk samt grov vold og vanvidskørsel.

LÆS OGSÅ: Jesper Buch oplærte ny hanløve

Det sker som følge af, at han 28. juli forsøgte at tvinge sig ombord på Molslinjen ved havnen i Aarhus, efter at være blevet nægtet adgang, da han ankom for sent.

Under Dennis Knudsens nedsmeltning formåede han at vælte og smadre hele tre computerskærme, mens han også er tiltalt for at have ødelagt to bomme, da han rev dem af i sit forsøg på at få adgang til færgen.

LÆS OGSÅ: WHAT: Sussi overvejer ny karrierevej

Af anklageskriftet fremgår det desuden, at kendisstylisten er tiltalt for vanvidskørsel, ligesom anklagemyndigheden også mener, at han er skyldig i "legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter", da han påkørte en ansat ved færgelejet.

Her lyder det, at frisøren kørte imod den ansatte med høj fart i sin Audi, for så at bremse ned, da han nærmede sig vedkommende, og påkøre personen med lav fart.

Ydermere fremgår det, at han adskillige gange gassede op og påkørte den ansatte - den sidste gang i en sådan grad, at vedkommende så sig nødsaget til at springe op på kølerhjelmen for at undgå yderligere påkørsel.

Går efter fængselsstraf

Ifølge Dennis Knudsens forsvarsadvokat, Mette Grith Stage, går anklagemyndigheden efter at få kendisfrisøren bag tremmer.

LÆS OGSÅ: Ny drejning: Nu ændrer Milad taktik

- Anklagemyndigheden har i anklageskriftet tilkendegivet, at man ønsker min klient idømt fængselsstraf, lød det i november fra Mette Grith Stage til Ekstra Bladet, hvorefter hun tilføjede:

- Min klient har kvajet sig, og det skal han selvfølgelig have en bøde for, men at sende ham i fængsel, mener jeg, er noget ude af proportioner.

LÆS OGSÅ: CHOK: Så længe skal vi vente på 'Badehotellet'

Den nyhed tog Dennis Knudsen dog ikke så tungt.

- Det bliver fint at komme i retten, og så må det jo gå, den vej det skal gå - om jeg så skal dømmes eller ikke skal dømmes, udtalte han dengang til HER&NU.

I samme ombæring understregede kendisfrisøren, at muligheden for at blive idømt en fængselsstraf ikke var noget, han ville bryde sit hoved med forud for retssagen.

LÆS OGSÅ: Gustav støtter Elvira: Vi har alle begået fejl

- Jeg synes, jeg har lagt mig fladt ned flere gange. Hvis jeg skal have en fængselsstraf, og det går den vej, så må det jo være sådan, det er, lød det da fra Dennis Knudsen.

Kort efter optrinnet i sommer Dennis Knudsen beslaglagt sin Audi, ligesom han også har fået inddraget sit kørekort.

LÆS OGSÅ: Keld og Hilda overvejer flytning: På boligjagt

Nu går anklageren dog efter en ubetinget frakendelse af førerretten til Dennis Knudsen.