'X Factor'-August sang til kæresten: Sådan reagerede hun
19-årige August hyldede sin kæreste til 6 Chair Challenge i 'X Factor'.
Det var en helt særlig sang, som 19-årige August valgte at synge til årets første 6 Chair Challenge i 'X Factor'.
Artiklen fortsætter efter videoen:
Sangen er nemlig Augusts egen, som han har skrevet til sin kæreste Nadia.
Til HER&NU fortæller August, at Nadia godt vidste, at han ville synge den.
LÆS OGSÅ: Uventet twist: Nu ændres reglerne i 'X Factor'
- Men hun havde ikke hørt den endelig version. Hun blev virkelig, virkelig glad, og det var en meget emotionel tur hjem, fortæller August og uddyber:
- Faktisk har hun for nogle år siden hørt omkvædet og en lidt mere lalleglad tekst. Den er jo optimistisk, men jeg har prøvet at skrive den, så den handler mere om min kæreste og jeg. Den plejede at være tættere på en almen kærlighedssang.
August fik derfor også en meget varm og kærlig modtagelse af sin kæreste, efter 6 Chair Challenge var overstået.
- Jeg tror, den bedste måde, jeg kan forklare det på, er, at hun råber "jeg elsker dig" og hopper over og krammer mig.
LÆS OGSÅ: Jaffer afslører ‘Bachelor’-hemmelighed
Meget taknemmelig
Selvom August har skrevet omkring 100 sange, så er der en helt særlig grund til, at han valgte at synge lige netop den sang.
- Min kæreste har været rigtig vigtig for mig - også i forhold til musikken og er hele grunden til, at jeg endte med at stå på den scene. Det er hende, der har lært mig, hvordan jeg synger helt grundlæggende, siger han og tilføjer:
LÆS OGSÅ: Kaya Brüel med rørende afsked: Vi er knuste
- Jeg ville gerne synge noget til hende for at vise, hvor taknemmelig jeg var.
Stor inspirationskilde
August laver meget musik selv, og han har prøvet at lære sig selv, alt der skal til for at producere og skrive.
LÆS OGSÅ: Elvira taler ud: Chikane, trusler og afpresning
Og ofte er Nadia inspirationskilden til Københavnerens sange.
- Jeg kan også sige, at det ikke er den eneste sang til hende. Jeg tror, det er svært at holde sig til én. Hun har været et gennemgående emne i ret mange af dem, selvom meget musik er fantasi, siger han og tilføjer:
LÆS OGSÅ: WOW: Ny fiktionsserie på vej om dronning Margrethe
- Men når jeg skriver om virkeligheden, så kan jeg simpelthen ikke undgå at skrive om hende.