Skældt ud af Kjeldbjerg: Derfor ville Johannes hjem
Johannes havde allerede inden sidste dyst besluttet, han skulle hjem.
Johannes Hylby blev den første kvitter i 'Robinson Ekspeditionen' 2023. Efter en tur på hospitalet havde Johannes ellers fået grønt lys til at fortsætte ekspeditionen på lige vilkår med de øvrige deltagere, men ifølge Johannes blev fysikken aldrig den samme.
LÆS OGSÅ: Thomas Buttenschøn deler stor nyhed
- Efter klinikken havde jeg det fint i to timer, så begyndte det at gå ned ad bakke med kvalme, svimmelhed og besvær med at stå på mine ben. Det var ikke blevet bedre, og det var der, jeg besluttede mig for, at hvis Tais vandt, kunne jeg trække stikket, fortæller Johannes til HER&NU.
Det blev altså Theis' dyst mod Anas, der gjorde udfaldet for Johannes fortsættelse i ekspeditionen.
- Hvis Tais vandt dysten mod Anas, ville jeg kunne trække mig med ro i sindet. Hvis ikke han vandt, ville jeg være villig til at ofre mig selv og mit helbred. Det var der to grunde til: 1. Hold nord ville stå ufatteligt svagt. Jeg er en holdspiller, så jeg forlader ikke en synkende skude. 2. Simon skulle ikke både miste Tais og jeg på samme dag, fortæller Johannes.
LÆS OGSÅ: Mille Funk afslører: Tilbage på datingmarkedet
Da Johannes så, at Theis havde vundet og dermed fået Anas over på hold nord, vidste han, at dysten blev hans sidste punktum i ekspeditionen.
- Heldigvis var det mentale afgørende i den sidste dyst. Dysten om at holde fast i rebet var en mental dyst, fysikken spillede en rolle, men en statisk øvelse er primært mentalt - hvem vil det mest. Det er din vilje til at vinde og aldrig give slip, der skal sikre dig sejren i sådan en øvelse. Eksempelvis var Martin den absolut fysisk stærkeste af os alle (begge hold, red.), men han faldt ned som en af de første, fortæller Johannes og tilføjer:
LÆS OGSÅ: Ane Høgsberg og Lasse Madsen i parterapi for åben skærm
- Da jeg så, Tais havde vundet over Anas, besluttede jeg mig for - 1: At trække mig og 2: Aldrig give slip på det reb uanset hvad. For mig var det ikke “bare” en konkurrence ud af mange i 'Robinson', for mig handlede det om, at jeg med den konkurrence skulle og kunne lukke 'Robinson'-kapitlet med en succes.
LÆS OGSÅ: Teresas nye bryster: Jeg er meget tilfreds
Skæld ud af Kjeldbjerg
Da værten Jakob Kjeldbjerg hører, at Johannes trækker sig, får han ikke de pæneste ord med på vejen, da han siger, han blandt andet er træt af, han tog ham med i ekspeditionen. Men de ord kan Johannes godt forstå.
LÆS OGSÅ: IKKE SET PÅ TV: ‘Robinson’-Simon skulle hasteopereres
- Kjeldbjergs ord og energi til sidst viste, hvor meget tiltro han havde til, at jeg ville nå langt. Han var utrolig skuffet og ærgerlig over, at jeg trak mig, fortæller Johannes, der ikke fortryder sit valg.
- Det er vigtigt at lytte efter sin krops signaler, det gjorde jeg der, så jeg var helt afklaret, da jeg sad og fik voksen-skæld-ud. Jeg var stolt af min måde at være på overfor andre mennesker, når jeg var presset på alle fronter. Taknemmelig for den kæmpe oplevelse 'Robinson' har været. Taknemmelig for de venner, jeg har fået, slutter Johannes.