Simon nægtede at give op: Sultestrejkede mod lægernes anbefaling

Det lå ikke i kortene eller lægernes anbefaling, at Simon kom tilbage til 'Robinson'.

I dagens afsnit af 'Robinson Ekspeditionen' ser man Simon vende tilbage til øen. Hvad man ikke ser, er den kamp, Simon var igennem for at komme tilbage.

LÆS OGSÅ: Patrick mishandlet af mor: Smerten blev hans drivkræft

Simon blev i forrige afsnit sejlet væk med besked fra lægerne om en hasteoperation grundet brok.

Det blev dog ikke nødvendigt at operere.

- Da jeg ankom i havnen stod en ambulance klar i Langkawi til at køre mig på hospitalet, hvor jeg igen blev undersøgt. Cheflægerne fra Robinson og produktionchefen var med hele vejen. De vurderde, at jeg havde en slem infektion i kroppen og tydeligt hævede betændelsesområder på kroppen, fortæller Simon til HER&NU og tilføjer:

LÆS OGSÅ: ‘Robinson’-Kemal i tårer: Det gør ondt

- Efter en række prøver og undersøgelser vurderede 'Robinson' lægeholdet, at hospitalet ikke kunne varetage min behandling, og de var ikke tilfredse med resultaterne og behandlingen, og mente stadig, at jeg muligvis havde tilbagefaldende brok. Det betød, at brokken var der, men ikke var fremtrædende. 'Robinson' lægeholdet udskrev mig derfor fra hospitalet i Langkawai og tog mig tilbage på deres egen klinik. Her blev det besluttet, at jeg skulle flyves til et privathospital i Kuala Lumpur om natten for at sikre, at jeg kunne få den rigtige behandling.

LÆS OGSÅ: Gravid ung mor i voldsomt uheld

Nægtede at give op

Ifølge Simon ville han trods de mange forskellige hospitalsbesøg ikke give op i 'Robinson'.

- Jeg var vred og frustreret og lagde arm med produktionsholdet om, at jeg ville tilbage. Jeg nægtede derfor at spise og tage imod mad, selvom produktionen stod fast på, at jeg var ude, og jeg ligeså godt kunne spise og tage imod maden. Men jeg nægtede fortsat at spise, fordi vi havde jo netop sendt hold Syd i Øråd, som de skulle dagen efter, så jeg vidste, jeg i hvert fald havde 24 timer til at komme tilbage, hvis vi kunne få min sygdom og tal under kontrol, fortæller Simon.

LÆS OGSÅ: Sussi afslører ny yngre kæreste

Gik imod lægernes råd

Simon blev om natten fløjet til Kuala Lumpur og fra lufthavnen kørt med ambulance videre til privathospitalet.

LÆS OGSÅ: KÆMPE vægttab: 'Robinson' blev vejen til ny livsstil for Toft

- Her blev jeg igen undersøgt og scannet af flere læger og enormt mange blodprøver blev taget. Scanningerne viste, at jeg ikke havde brok, men betændelsestilstand flere steder i kroppen, og at jeg skulle på antibiotikakur. Jeg fik at vide, at dette ikke kunne gøres uden mad på grund af min krops tilstand, da jeg var dehydreret og “fejlernæret”. En så stærk antibiotikakur ville ødelægge min mave og give mig voldsomme mavekramper, og min krop ville bruge enormt meget energi på behandlingen, som jeg jo ikke havde på grund af sultetilstanden, fortæller Simon og fortsætter:

- Jeg stod stadig fast på, at jeg ikke ville spise og havde ikke taget imod mad hverken på hospitalet eller under flyrejsen. Jeg fortalte, at jeg ville tilbage, og at jeg ville tage min antibiotika i de ni dage, det krævede på fortsat tom mave, og at jeg accepterede de voldsomme mavekramper og potentielt at stille mig dårligere end de andre deltagere.

LÆS OGSÅ: Christina efter 'Landmand søger kærlighed': Har fået en kæreste

Der gik ifølge Simon lang tid, før han fandt ud af, han fik lov at fortsætte i ekspeditionen.

Simon takker produktionschefen samt hele lægeholdet for deres beslutninger og behandling.

LÆS OGSÅ: 'Robinson' var en øjenåbner: Kemal har taget stor beslutning

Om Simon tog en klog beslutning ved ikke at give op i ekspeditionen i stedet for at følge lægernes råd om at tage imod mad, vil tiden vise.

Er gået imod lægerne før

Det er ikke første gang, Simon går mod lægernes anbefaling. Hør interviewet øverst i artiklen, hvor Simon fortæller om dengang, han trodsede lægernes råd og gennemførte en Ironman, der nær havde kostet ham livet.

LÆS OGSÅ: Parterapi for åben skærm