Nour ude af 'Robinson': Dét har jeg lært

I dagens afsnit af 'Robinson' blev det Nour, der trak det korteste strå.

I dag blev det igen hold syds tur til at tage i ø-råd, og udfaldet blev, at Nour Abdelema måtte pakke sine ting og forlade 'Robinson Ekspeditionen'. Men én ting har Nour lært af de mange dage på øen.

LÆS OGSÅ: Christiane tilbage i 'Vild med dans'

- Jeg har lært, at jeg snakker lidt for meget og måske er meget stædig samt et kæmpe konkurrencemenneske, fortæller Nour til HER&NU og tilføjer:

- Mine udfordringer var at træde tilbage. Jeg har en stor personlighed, så det kan godt være svært for mig at trappe lidt ned.

Selvom Nours store personlighed blandet med en for stærk alliance blev hendes exit på øen, tager Nour ved læring.

- Jeg tager udviklingen med mig, at jeg skal træde lidt tilbage og give andre plads. Jeg vil stadig være mig og være ærlig, men jeg skal også lytte til andre, slår Nour fast.

LÆS OGSÅ: Mille Funk afslører: Tilbage på datingmarkedet

Største minde

Nour ser tilbage på en fed ekspedition med gode oplevelser, men én oplevelse står tydeligere end andet.

- Det fedeste var, at jeg blev valgt som den første pige af Anas. Det var en glædesfølelse, og jeg tænkte, det var en god start på 'Robinson', fortæller Nour, der heller ikke fortryder sin alliance, selvom det kostede hende en plads på øen.

- Var det en god idé at komme ind i en kernealliance fra start? Både ja og nej. Det kan have sine fordele og ulemper. Nogen kan føle sig truet, men for mig var det vigtigt at have en kernealliance fra start af, så jeg vidste, hvem jeg kunne regne med, slutter Nour.

LÆS OGSÅ: Amalie taler ud om graviditet