Nambahlou og Clare i omsang i 'X Factor'.

Lige inden semifinalen: Ude af 'X Factor'

Så tæt på og så alligevel ikke. For endnu en 'X Factor'-deltager er drømmen om finalen slukket.

Endnu en 'X Factor' aften er ved vejs ende. Aftenens sange har haft fokus på ensomhed og fællesskab med temaet 'Du er ikke alene'. Derfor har dommerne skulle vælge en sang til deres deltagere, som enten repræsenterer ensomhed eller fællesskab.

Foruden deltagernes individuelle sange, har årets deltagere også synget en fælles version af Sebastians 'Du er ikke alene'.

Men det er ikke kun deltagerne, der har underholdt danskerne hjemme i stuerne. Sangerinden Jada var aftenens gæsteoptræden. Ifølge Jada er aftenens tema således vigtigt.

Artiklen fortsætter under videoen af Thomas Blachman.

LÆS OGSÅ: 'Familien fra Bryggen'-stjerner afslører ny podcast

- Jeg synes, at det er så vigtigt, at vi taler højt om ensomhed - for jeg synes selv, at jo mere normal samtalen bliver, jo mindre uhyggeligt er det at række ud, når jeg selv har brug for hjælp! Derfor er jeg så glad for at skulle synge en sang om at være der for hinanden netop denne fredag i 'X Factor', sagde Jada forud for sin optræden.

LÆS OGSÅ: SE DEN SØDE VIDEO: Christopher og Cecilie afslører kønnet

Safe-me-song

Efter seernes stemmer blev det afgjort, at Clara Nedergaard og Nambahlou Touré skulle synge igen - den såkaldte 'Safe-me-song', der er en sang, deltagerne selv har valgt.

Mens det er for Clara var første gang i farezonen, så var det tredje gang for Nambahlou.

LÆS OGSÅ: Denne 'X Factor'-deltager begejstrede Simon

Det blev dermed Simon Kvamm, der skulle tage det endelige valg, da han igen havde sine deltagere udenfor fare.

- Det føles ubehageligt. Jeg vil lade mavefornemmelsen afgøre det. Det der rammer mig hårdest er, hvad der skal ske nu, fortalte Simon inden afgørelsen.

Selvom det for Simon var et svært valg, skulle han tage en beslutning, og det blev Clara, der fredag aften måtte forlade programmet lige inden semifinalen.

- Du går med musikken i dig og behøver ikke alt det her pis. Musikken har givet dig en kerne. Simon, det var en håndværksmæssig fejl. Du sender en kvinde ud, der er første gang i fare mod en, der har været i fare tre gange, fortalte Blachman efter afgørelsen.