Jeanette Lagoni og Michael Ewald Hansen
Jeanette Lagoni og Michael Ewald Hansen

Kærligheden blomstrer: Jeanette og Michael deler stor nyhed

Parret har store forhåbninger til fremtiden, og de nyder livet, hinanden og skaber en masse minder sammen.

Siden kameraerne slukkede og parret sagde ja til at forblive gift, har kærligheden forsat blomstret mellem Jeanette Lagoni og Michael Ewald Hansen.

Artiklen fortsætter efter videoen:

Det vidner den store, røde rosenbuket på spisebordet, som Michael for nylig har givet til Jeanette, også om.

LÆS OGSÅ: I tvivl om 'Vild med dans'-deltagelse: Nu forlader hun Danmark

Da parret blev gift første gang i 'Gift ved første blik', vidste de ikke, hvem de sagde ja til, og nu har de planer om at blive viet igen, fortæller parret, da HER&NU møder dem i hjemmet i Strøby Egede.

- Vi har sagt ja til hinanden i eksperimentet den 2. maj, og den 12. juni sagde vi ja til fortsat at være sammen, men vi vil gerne giftes igen, hvor vi bliver velsignet og fornyer løfterne, siger 40-årige Michael, der bliver suppleret af Jeanette:

LÆS OGSÅ: Sussi løfter sløret: Åbent forhold?

- På bryllupsdagen jokede vi allerede med, at hvis vi blev sammen, så skulle vi holde vores eget bryllup, siger hun.

Det er særligt med tanke på, at parret kan få lov til selv at vælge menuen, stedet og musikken, og hvor de kan invitere det antal gæster, de vil.

LÆS OGSÅ: Andrea Rudolph afslører: Det har 'Vild med dans' ændret for mig

- Den 2. maj var en fin dag og et smukt bryllup, men det var nøje planlagt og tidsbegrænset, og derfor vil vi gerne have vores egen dag, fortæller Michael.

Selvom ægteparret ikke har sat en dato for, hvornår de vil forny løfterne, så har de allerede talt om kirker, og 30-årige Jeanette er ikke i tvivl om, at hun skal have en ny brudekjole.

- Det er et nyt bryllup, så der skal en ny brudekjole til, understreger hun.

Mange fremtidsplaner

Selvom Michael stadig har sin lejlighed i København, så bor han forsat i Jeanettes hus i Strøby Egede.

- Vi har været sammen næsten hver dag, så vi har kun fået styrket relationen, fortæller Michael og tilføjer, at næste skridt er at finde ud af, om lejligheden skal sælges eller lejes ud.

LÆS OGSÅ: Gustav afslører: Utroskab ødelagde forholdet

Det nygifte par drømmer dog begge om at bygge deres eget hus sammen, der gerne skal ligge ned til vandet.

- En eller anden dag kan det være, at vi vokser ud af det her hus, og så kan det være, at vi skal bygge vores eget. Mine forældre bor på kystvejen, og vi kan godt lide området, og det at bo ved vandet er noget, som vi begge har en drøm om, siger Michael.

LÆS OGSÅ: Prinsesse Josephine overrasker: Springer ud som skuespiller

For Jeanette har det altid været en drøm at bo ved kystvejen i Strøby Egede.

- Jeg har altid sagt, at jeg skal bo der, så jeg er glad for, at jeg har mødt en, der også gerne vil det, fortæller Jeanette.

LÆS OGSÅ: Moster Niller deler svær diagnose: Jeg er ikke dum

Børn er også en stor del af deres fælles fremtidsdrømme, og det kommer ifølge parret, når det føles rigtigt. For nu har de planer om at pakke kufferterne og drage mod varmere himmelstrøg om halvanden uge.

- Vi har talt om Spanien, for vi vil gerne til et varmt land. Vi skal have en uge, hvor vi kan stemple lidt ud, efter de her intense uger, tilføjer han.