Cengiz afslører særligt talent

Cengiz har et meget atypisk talent, og nu afslører han, hvordan man gør.

Forrige uges afsnit Geggo og Cengiz' podcast 'Helt ærligt' startede ud med et noget atypisk dementi. Ugen før var der nemlig midt i afsnittet noget, der lignede lyden af en prut, og det har fået adskillige lyttere til at konkludere, at det måtte være en af de to podcastværter.

LÆS OGSÅ: Samuel og Clara bekræfter: Mere end venner

Særligt var påstandene, at lyden kom fra Cengiz' side af bordet, men det slår han hurtigt ned i det nyeste afsnit.

- Jeg er ikke typen, der holder en prut tilbage. Jeg er typen, der laver show med det. Hvis jeg slår en prut, er det fordi, det er sjovt. Det er lidt barnligt, men sådan er det, forklarer han til Geggos store fornøjelse.

I samme omgang afslører Cengiz også et helt særligt talent. Han kan nemlig prutte, mens han slår vejrmøller.

- Jeg kan godt finde på at lave en vejrmølle og slå en prut samtidig. Det har jeg da gjort derhjemme, fortæller Cengiz, og Geggo tilføjer, at hun har præstationen på video, mens Cengiz forklarer, hvordan man helt præcist skal gøre det:

LÆS OGSÅ: Liv Martine råber op om ulighed

- Det er et trick i sig selv, for man skal slippe prutten på det helt rette tidspunkt, og det er, når man har benene helt oppe i luften, og det er ikke nemt.

Geggo og Cengiz' podcast 'Helt ærligt' kan høres på Podimo.

LÆS OGSÅ: 'Bachelor'-Stine deler rørende video: Skal jeg droppe at få børn?