'Balladen om kolonihaven'-Anamariia afslører: Bryllup udskydes
Anamariia Joulié skal vente et år til, før hun kan sige ja til sin Bjarne.
Tilbage i november 2023 delte Anamariia Joulié, 50, fra TV 2-hittet ”Balladen om kolonihaven” den glædelige nyhed, at hun var forlovet med kæresten Bjarne.
LÆS OGSÅ: 'Kærlighed hvor kragerne vender' er tilbage: Her er datoen
Planen var, at brylluppet skulle stå i sommeren 2024.
– Det bliver et hemmeligt sted på en hemmelig dag, for Bjarne vil ikke have, at der skal være nogen med. Det er vores dag, fortalte hun dengang til HER&NU.
Nu lader det dog til, at brylluppet lader vente på sig. Det fortalte Anamariia til HER&NU, da vi mødte hende til 'EchoPrisen' 2024.
– Det går sådan, at vi måske udsætter det lidt. Der sker bare så meget lige nu – både for mig og min forlovede, sagde Anamariia, der tilføjede, at brylluppet først bliver til næste år.
I stedet står året igen på en masse projekter i kolonihaven for Anamariia, der er selvstændig og arbejder med holistisk lysterapi og healing.
LÆS OGSÅ: Philip og Simone afslører kønnet
– Jeg glæder mig til sæsonen starter 28. marts. Der er masser af ting, der skal laves. Det er nærmest ved at blive gennemrenoveret, så det kommer til at stå rigtig, rigtig fint, afslutter hun.
Du kan se hele interviewet med Anamariia Joulié øverst i artiklen.